Facaden på Hotel d’Angleterre bliver igen i år forvandlet til et lysende juleeventyr. Den traditionsrige juleudsmykning afsløres d. 13. november.
Hvert år samles både københavnere og besøgende foran det femstjernede hotel for at opleve det øjeblik hvor julelysene tændes, og facaden kommer til sin ret i vintermørket.
Hotel d’Angleterre har gennem årene gjort juleudsmykningen til en fast del af julen i København, og afsløringen er blevet et tilløbsstykke for folk, der gerne vil have et glimt af hovedstadens juletraditioner.
Også i år bliver hotellets facade pyntet op med lys og juleudsmykning, som kan ses fra Kongens Nytorv. Vil man opleve lystændingen på tæt hold, kan det være en god idé at komme i god tid. Begivenheden plejer at tiltrække rigtig mange mennesker, når julelysene markerer, at julen for kommer til København. Lysene tændes d. 13 november kl. 16.45.



