Sent torsdag aften indgik der en melding, som fik adskillige udrykningskøretøjer til at rykke mod en kebab-butik. Situationen krævede, at beboere i området måtte evakueres, mens politiet i løbet af natten har haft afspærret på stedet.
“Den centrale efterforskningsleder er her.”
Sådan lød det kort efter midnat fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var ankommet ved en kebab-butik i København.
Billeder- og videomateriale fra området viser adskillige politibetjente og afspærring foran butikken, natten til fredag.
Ifølge politiets vagtchef blev beboere i området evakueret.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Rune Nørgaard, der er vagtchef ved Københavns Politi, oplyser til TV 2, at en brand ved Mina Kebab i Brønshøj i København, resulterede i nattens udrykning og evakuering.
Butikkens ruder er blevet ødelagt. Om det er i forbindelse med brandbekæmpelsen eller grundet selve branden er uvist.
Ifølge vagtchefen blev branden dog hurtigt slukket, men sagens arbejde er ikke afsluttet endnu.
I løbet af fredagen skal der laves undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til branden.
Der er ifølge TV 2 ingen meldinger om tilskadekomne.









