Københavnerne skal bruge stadig mere tid på at sortere affald for kommunen. Samtidig kritiserer Liberal Alliance nu Københavns Kommune for at bruge millioner af skattekroner på blandt andet ravefester, strikkeworkshops og konsulenter.
Københavnerne har efterhånden fået en ekstra arbejdsopgave i hverdagen.
De skal sortere deres affald i et stadigt voksende antal skraldespande, og det sker naturligvis uden løn, det er i hvert fald sådan LA’s Mads Strange ser på det.
Han mener at det er borgerne selv, der betaler for ordningen gennem både skatter, gebyrer og den tid, de bruger på at få affaldet sorteret korrekt.
Men ifølge kritikken fra Liberal Alliance er det ikke kun affaldssorteringen, der giver anledning til frustration.
Som Skattebetalerne har beskrevet, har Københavns Kommune afsat hele 67 millioner kroner frem mod 2030 til at skabe det, kommunen kalder “stærke genbrugstraditioner”, skriver LA-politikeren på Facebook.
“Ren kuk-kuk og spild af borgernes penge.”
Pengene skal blandt andet gå til strikkeworkshops, ravefester på genbrugsstationer og konsulenthjælp til at udvikle nærgenbrugsstationernes såkaldte “kernefortælling”.
Derudover skal konsulenter være med til at “præge den sociale norm” og udvikle såkaldte “inspirationskvarterer”.
Det får Liberal Alliance til at stille spørgsmål ved, om kommunens prioritering af borgernes penge er rimelig.
Samtidig med de store ambitioner for genbrugskulturen har kommunen også indført nye regler for affaldshåndtering, som blandt andet berører småbørnsfamilier.
En ny blespand skal gøre det lettere at komme af med bleer, og her er det ifølge kommunens anvisninger også muligt at smide vådservietter ud. Der er dog en vigtig betingelse: Vådservietterne må ikke indeholde plast eller bambus.
Det skal forbrugerne selv undersøge på emballagen, skriver Mads Strange (LA).
For småbørnsforældre, der i forvejen har hænderne fulde med bleer, søvnmangel og skrigende babyer, kan endnu en sorteringsregel virke som en unødvendig ekstra byrde, mener han.
Kritikken går derfor ikke alene på selve affaldssorteringen, men også på den tilgang, kommunen tilsyneladende har til borgernes hverdag.
Der forventes stor præcision og opmærksomhed fra familierne, mens kommunen samtidig bruger betydelige beløb på projekter, som kritikerne stiller spørgsmålstegn ved værdien af.
For Liberal Alliance handler sagen grundlæggende om det de kalder ansvarlig brug af skatteborgernes penge.
Partiet mener, at kommunalpolitikerne bør udvise mindst lige så stor omhu med kommunens udgifter, som de forventer, at borgerne udviser med deres affald.
For mens københavnerne skal bruge tid på at sortere selv de mindste dele af husholdningsaffaldet, bliver der tilsyneladende fortsat fundet penge til brandingkonsulenter, workshops og festarrangementer på genbrugsstationerne.
Spørgsmålet er derfor, om de 67 millioner kroner frem mod 2030 er den bedste måde at bruge kommunens penge på – eller om pengene kunne gøre større gavn andre steder.
