Sidste chance for billetter: Hollywood-stjerne giver dansk koncert

En Oscar-vindende skuespiller kan næste år opleves i en anderledes rolle, når han for første gang giver koncert i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mange kender ham nok fra film som ‘Gladiator’, ‘Les Misérables’ og ‘A Beautiful Mind’ – med den danske titel ‘Et smukt sind’.

Men hvad færre nok er klar over er, at den newzealandsk-fødte Hollywood-stjerne også gør sig som musiker – og har gjort det i mere end 40 år.

Den 19. juni 2027 kan du opleve den 62-årige skuespiller på en dansk scene for første gang nogensinde.

Og spillestedet kan allerede melde om få billetter til koncerten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Det handler altid om fortællingen’

Oscar-vinderen Russell Crowe lever til daglig af at bringe liv til diverse fortællinger som skuespiller.

Og når han ikke er på filmsættet, men i stedet er at finde i studiet eller på scener verden over, har han samme tilgang til musikken.

”Når alt kommer til alt, er det jo det, det handler om – sange eller film. Det handler altid om fortællingen,” fortæller han i en pressemeddelelse fra spillestedet Værket i Randers.

Og det er netop her på Værket, publikum kan opleve Russell Crowe med bandet Indoor Garden Party den 19. juni 2027.

Bandet debuterede i 2017 med albummet ‘The Musical’ og var igen albumaktuelle med ‘Prose and Cons’ i 2024.

”IGP er en begivenhed, et band, en happening. Det er en flydende størrelse. Besætningen skifter, men det er altid stort. Det er lidt som en festival, hvor jeg samler mennesker, jeg beundrer – musikere og historiefortællere – og så laver vi et show,” fortæller Russell Crowe selv om bandet i pressemeddelelsen. Her sætter han desuden ord på, hvad publikum kan forvente:

”Indoor Garden Party bevæger sig mellem R&B, gospel, rå countrysange om mord, mørke valse og stærke, opløftende fællessange. Det skal nok blive en god aften.”

Se også
Amerikansk stjerne og maskerede canadiere: NorthSide annoncerer 11 nye navne
Se også
Iron Maiden-frontmand vender tilbage til Danmark
Se også
Efter anmelderrost Copenhell-koncert: Legender vender tilbage til Danmark

En erfaren musiker

Indoor Garden Party er langt fra Hollywood-stjernens første professionelle møde med musikken.

I starten af 80’erne udgav han musik under navnet Russ Le Roq, og siden har han stået i front for 30 Odd Foot of Grunts og senere The Ordinary Fear of God, før han lancerede Indoor Garden Party.

Også i filmens verden har han udnyttet sine musikalske evner – særligt i musicalen ‘Les Misérables’.

Hos Værket er man glade for, at Russell Crowe nu også får lov til at udfolde sit talent i Randers.

”Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få Russell Crowe og hans band til Randers. Det bliver første gang, han giver koncert i Danmark, og vi er stolte over at kunne præsentere ham på Værket, som det eneste sted i Danmark. Mange kender naturligvis Russell Crowe som skuespiller, men musikken har været en del af hans liv og karriere længe før Hollywood. Publikum kan glæde sig til en aften med både originalt materiale, fortolkninger, humor og historier fra et usædvanligt kunstnerliv,” udtaler Værkets musik- og teaterchef Mikael Qvist Rørsted i pressemeddelelsen.

Billetsalget startede tilbage i september, og i skrivende stund er der kun få billetter tilbage til koncerten.

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis
her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce