‘Stop, det gør ondt!’: Kvindeskrig runger i nabolag under indbruds-voldtægt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 43-årig mand har ifølge politiet voldtaget en kvinde ved at bryde ind i hendes lejlighed. Voldtægten blev ifølge efterforskningen filmet og udført med brug af voldsom vold

Presse-fotos.dk har torsdag fået aktindsigt i et uhyggeligt anklageskrift, der er rettet mod en 43-årig mand.

Han er blevet tiltalt for at have begået en voldsom voldtægt på en forsvarsløs kvinde, efter han brød ind i hendes hjem en tidlig morgen.

Manden er endnu ikke dømt for sine forbrydelser mod kvinden, men politiets jurister mener altså at kunne få dømt ham i retten for de i anklageskriftet nævnte forbrydelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Mor hørte ung datter skrige efter voldtægtsforbryder slog kløerne i hende
Se også
Flere kvinder voldtaget: Fangede grædende offer og filmede hende blive udsat for uhyrligheder

I anklageskriftet, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, fremgår det, at den 43-årige mands voldtægt mod kvinden skete i en lejlighed i Viborg den 2. august 2026 omkring klokken 08.30.

Her brød den 43-årige mand ind i kvindens lejlighed med en nøgle, som han tidligere uden hendes viden havde stjålet fra hende.

Ifølge anklageskriftet blev kvinden overrasket af den 43-årige mand, der først satte sig oven på hende, nev hende og flående hendes tøj af.

Derefter fik kvinden angiveligt taget halsgreb og blev udsat for fuldbyrdet voldtægt, selv om hun råbte ‘stop’, ‘det gør ondt,’ forsøgte at sparke den 43-årige og vride sig fri.

Efter den fuldbyrdede voldtægt blev kvinden ifølge tiltalen voldtaget flere gange ved andet seksuelt forhold end samleje, som Presse-fotos.dk ikke går i nærmere detaljer med af hensyn til sagens karakter.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser i anklageskriftet, at den 43-årige mand ifølge politiets efterforskning filmede voldtægterne ske. Efterfølgende truede han angiveligt med at dele videomaterialet med andre mennesker, hvis hun anmeldte sagen til politiet.

Den 43-årige mand sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, og sagen skal formentlig afgøres ved Retten i Viborg senere på året.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra den 43-årige mand forsvarsadvokat, Peter Hviid, for at blive bekendt med flere omstændigheder, men det er ikke lykkedes redaktionen at få kontakt med ham.

Presse-fotos.dk ville gerne have spurgt Peter Hviid, hvordan hans klient forholder sig til anklagerne mod ham, om der har været en forudgående relation mellem den 43-årige og kvinden, hvad kvindens alder er, og hvornår der forventes at falde dom i sagen.

Da sagen ifølge anklageskriftet skal foregå ved en domsmandssag, indikerer det dog, at den 43-årige mand nægter sig skyldig.

Presse-fotos.dk er bekendt med den 43-årige mands navn, men beskriver ikke hans identitet nærmere, før der er faldet dom.

Det kan dog nævnes, at han har et dansk navn.

Ifølge anklageskriftet er den 43-årige mand tiltalt for fuldbyrdet voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse, indbrud, tyveri og vidnetrusler alle begået mod kvinden.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Annonce
Annonce
Annonce