Venstre-chok: Det er slut

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Endnu et Venstre-medlem siger stop og melder sig ud af partiet. Nu er det slut for den mangeårige profil, der langer hårdt ud efter partiets udvikling og den kultur, hun ikke længere kan genkende.

Dagen efter, at det garvede medlem af Venstre, Preben Bang Henriksen, blev ekskluderet af folketingsgruppen, virker det, som om partiet er ved at gå op i limningen.

Det startede med, at Søren Gade (V) for nylig forlod folketingsgruppen efter en tumultarisk periode, der for alvor tog fart, da Venstre stemte for gødskningsloven.

Senest kunne Presse-fotos.dk skrive om en lokalformand for Venstres Ungdom, der meldte sig ud af partiet, og nu kommer der endnu en udmelding.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede
Se også
Breaking: Vingegaard er tilbage
Se også
Stor advarsel til forældre før halloween: – Det er bekymrende
Se også
Slår alarm på Rigshospitalet: Patienternes sikkerhed i fare

Det virker, som om både unge og gamle har svært ved at se sig selv i Venstre lige nu.

Først var det medlemmer af VU, der meldte sig ud, og nu er det det mangeårige Venstre-medlem Anita Lilholt, der også tager sit gode tøj og går.

Det er slut for den nordjyske tidligere folketingskandidat, skriver hun på Facebook.

“Med stor vemod og efter mange svære overvejelser har jeg besluttet at melde mig ud af Venstre,” skriver hun.

Men partiet er gået ned ad en vej, som Anita Lilholt slet ikke kan genkende.

“Beslutningen handler ikke alene om politikken. Den handler også om den kultur, jeg oplever har udviklet sig. Jeg kan ikke længere genkende det parti, jeg meldte mig ind i som ung. Vi er på vej i en retning, som jeg ikke ønsker at bakke op om, hverken politisk eller organisatorisk.”

Anita Lilholt har ikke været aktiv i politik siden maj, men har fortsat været medlem af Venstre og en aktiv stemme i partiet – dog ikke som kandidat.

“Samtidig oplever jeg, at der er blevet kortere til døren og lavere til loftet. Der synes at være mindre plads til nuancer, uenighed og de åbne diskussioner, som efter min overbevisning er afgørende i et levende politisk fællesskab.”

Men når man ikke længere kan se sig selv i partiet, må man gå, mener Anita Lilholt. Det betyder dog ikke, at hun har fortrudt sin tid i partiet.

“Jeg ser tilbage på mange gode år, stærke fællesskaber, gode oplevelser og mennesker, som jeg fortsat har stor respekt for. Det ændrer denne beslutning ikke på. Men nogle gange kommer man til et punkt, hvor man må erkende, at ens værdier og partiets kurs ikke længere følges ad. Derfor er tiden kommet til at sætte foden i og se fremad, bare med et andet fokus.”

Annonce
Annonce
Annonce