Pokalmestrene bomber sig videre til Final 4

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Odenses regerende pokalvindere vandt overbevisende over Nykøbing Falster i kvartfinalen.

Odense Håndbold kan drømme videre om en gentagelse af sidste sæsons pokaltriumf.

De fynske håndboldkvinder spillede sig onsdag aften videre til pokalturneringens finalestævne, Final 4, med en overbevisende hjemmesejr på 38-25 over Nykøbing Falster Håndboldklub.

Odense kan se frem til at få hjemmebane i Final 4-stævnet, der skal afvikles i den fynske hovedstad mellem jul og nytår.

Også Sønderjyske har booket billet til slutkampene. Holdet vandt sin kvartfinale på udebane over Horsens med 36-33.

De to sidste kvartfinaler spilles torsdag. Her tager Team Esbjerg imod København Håndbold, mens Viborg HK har hjemmebane mod Ikast Håndbold.

RITZAU

Illustrationsfoto.

Annonce
Annonce
Annonce