Forsikringssvindel eksploderer: Danskerne ender med regningen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan koste dig dyrt, selv hvis du aldrig selv har forsøgt at snyde.

For mens svindlere forsøger at få fingrene i forsikringsselskabernes penge, vokser regningen for de helt almindelige danskere.

Alene sidste år blev der afsløret forsikringssvindel for svimlende to milliarder kroner.

Og det er kun toppen af isbjerget.

Det skriver Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Omstridt imam anker fængselsdom

13.500 sager afsløret

I alt opdagede forsikringsselskaberne omkring 13.500 sager i 2025.

De mange sager spænder bredt, men langt størstedelen handler om tingskader.

Når det kommer til det samlede beløb, er billedet dog et andet.

Her fylder falske personskader mest.

Og ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er det ikke kun selskaberne, der bliver ramt.

Det gør kunderne også.

Her kommer den ubehagelige regning

Ifølge F&P betyder svindlen nemlig, at en almindelig gennemsnitsfamilie hvert år betaler mindst 700 kroner ekstra for sine forsikringer.

Det skyldes, at forsikringssystemet bygger på, at kunderne betaler ind i en fælles pulje, som skal hjælpe dem, når uheldet rammer.

Når nogen forsøger at snyde systemet, bliver det dermed i sidste ende de ærlige kunder, der mærker konsekvenserne.

“Forsikringssvindel er økonomisk kriminalitet og går ud over alle ærlige forsikringskunder,” siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.

Nu vil branchen have politiet tættere på

Forsikringsbranchen mener samtidig, at der er brug for et tættere samarbejde med politiet.

Ifølge F&P mangler politiet ressourcer til at efterforske økonomisk kriminalitet, og derfor foreslår brancheorganisationen nu nye muligheder for samarbejde.

Forsikringsselskaberne skal blandt andet kunne hjælpe med forundersøgelser af sager.

Samtidig ønsker branchen mulighed for at advare kommunale sagsbehandlere, hvis der bliver opdaget tegn på svindel.

“Vi oplever, at politiet oprigtigt mangler ressourcer og fuldt forståeligt må prioritere benhårdt, når det kommer til at efterforske og opklare økonomisk kriminalitet,” siger Kent Damsgaard.

Milliardregningen vokser

Tallene tegner dermed et opsigtsvækkende billede.

Milliarder bliver hvert år forsøgt hentet ud af forsikringssystemet gennem svindel – og ifølge branchen bliver konsekvensen ikke kun mærket af selskaberne.

Den lander også hos de kunder, der passer deres forsikringer og betaler deres regninger.

For en gennemsnitsfamilie kan det ifølge F&P løbe op i mindst 700 kroner om året.

Og nu vil branchen have sat hårdere ind mod svindlerne.

Annonce
Annonce
Annonce