Mangeårig folketingsprofil blev ikke genvalgt: Leder efter job

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hverdagen på Christiansborg er langt fra, hvad den almindelige dansker kender til, og det får en tidligere folketingsprofil nu at mærke. Han blev ikke genvalgt ved folketingsvalget, og nu leder han efter et nyt job.

“Nye muligheder”.

Sådan indleder et mangeårigt folketingsmedlem et opslag på det sociale medie LinkedIn, efter han noget opsigtsvækkende ikke blev genvalgt til Folketinget, til trods for at han har siddet som medlem siden 1998.

Nu leder han altså efter et nyt job, hvor han samtidig kan bruge sine kompetencer fra tiden på Christiansborg.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Peter Skaarup, Illustrationsfoto.

“Når man har været med i dansk politik i mange år, er det også spændende at se, hvor de erfaringer, man har samlet op undervejs, kan skabe værdi i en ny sammenhæng.”

Sådan skriver 62-årige Peter Skaarup, der tidligere har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

“Derfor bruger jeg i øjeblikket tid på at undersøge hvad mit næste kapitel skal være.”

Efter 28 år i Folketinget skal han nemlig ikke længere begå sig gangene på Christiansborg, efter han ikke fik genvalg i marts.

6 måneder er gået, og nu er det så tid til at finde noget at bruge hverdagen på for den tidligere folketingspolitiker.

Kaffetørstig

“Jeg drikker kaffe med forskellige mennesker, lytter og bliver klogere på, hvor min profil og mine erfaringer kan gøre en forskel”, skriver Peter Skaarup og uddyber:

“Jeg har ikke travlt med at sætte den helt rigtige mærkat på endnu. Det vigtigste er at finde et sted, hvor erfaring, netværk, politisk forståelse og evnen til at navigere i komplekse dagsordener kan bruges konstruktivt.”

Han håber derfor på, at der er nogen, der kunne have lyst til en kaffeaftale.

“Hvis du har lyst til en kop kaffe, så hører jeg meget gerne fra dig. Jeg er nysgerrig på om du ser en interessant mulighed eller sammenhæng, hvor min profil kunne være relevant.”

Peter Skaarup var ved valgtet i 2026 opstillet ved Sjællands Storkreds, hvor Danmarksdemokraterne kun vandt ét mandat.

Det tilfaldt i stedet partiets politiske ordfører Susie Jessen, og Peter Skaarup måtte derfor se nederlaget i øjnene.

Peter Skaarup forlod Dansk Folkeparti den 24. juni 2022 efter interne uoverensstemmelser.

Han blev indvalgt i Folketinget for Danmarksdemokraterne samme sommer i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce