Foden var tung på speederen på Bedegadevej tirsdag, da Bornholms Politi stillede sig op med fartmåleren uden for Klemensker.
Tre bilister blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 80 km/t, men særligt én bilist skilte sig ud. Her viste målingen hele 122 km/t – altså 42 km/t over hastighedsgrænsen.
Den høje fart får konsekvenser
Hastigheden udløser et klip i kørekortet samt en bøde på kr. 3.600kr samt kr. 1000 til Offerfonden. Det var altså en dyr fornøjelse at køre alt for stærkt.
Hastighedskontrollen var en del af politiets færdselsindsats på Bornholm og fremgår af tirsdagens døgnrapport fra Bornholms Politi.


