Nye PISA-resultater afslører et markant fald i danske skoleelevers færdigheder i både læsning og matematik. Nu hasteindkalder KL landets kommunale top til møde og kræver svar på, hvad der er gået galt.
Det er alvorlige tal, der tirsdag er landet på bordet hos landets kommuner.
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant fra 2022 til 2025.
Det viser den nyeste PISA-undersøgelse fra OECD.
Og udviklingen vækker bekymring i Kommunernes Landsforening.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge Anders Winnerskjold, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, er resultaterne langt fra det niveau, som man bør forvente af den danske folkeskole.
“Det her er et billede, som slet ikke passer til de ambitioner, vi har for den danske folkeskole. Og det tager vi meget alvorligt.”
Det skriver Kommunernes Landsforening i en pressemeddelelse.
Danmark er største taber i Norden
Det er ikke kun danske skoleelever, der har fået dårligere resultater.
Tilbagegangen kan også ses i en række andre OECD-lande.
Men sammenlignet med de øvrige nordiske lande er udviklingen i Danmark særligt markant.
Danmark har haft det største fald i Norden i både læsning, matematik og naturfag.
Finland og Sverige klarer sig bedre end Danmark i læsning og naturfag.
På ét område fastholder Danmark dog føringen.
Danske elever har fortsat de bedste matematikresultater blandt de nordiske lande.
Det ændrer dog ikke ved, at KL ser udviklingen som alvorlig.
“Noget tyder på, at vi har et stort internationalt problem med børn og unges helt basale færdigheder. Hvad dét skyldes, er vi simpelthen nødt til at blive klogere på. Men det ændrer ikke på, at vi har et alvorligt problem herhjemme, som vi er nødt til at handle på. Og det kan ikke vente,” siger Anders Winnerskjold.
Kommunerne hasteindkaldes
Nu bliver der derfor indkaldt til et ekstraordinært møde.
KL vil allerede mandag den 14. september samle borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører.
Her skal de nye PISA-resultater gennemgås, og kommunerne skal diskutere, hvad der konkret kan gøres for at vende udviklingen.
KL-formanden understreger, at det kommunale ansvar ikke kan skubbes videre.
“Alle skal kende resultaterne og det ansvar, der ligger hos os i kommunalbestyrelserne for at vende udviklingen,” siger Anders Winnerskjold.
Kræver tilbundsgående undersøgelse
Men før kommunerne kan finde de rigtige løsninger, skal de også vide, hvad der er årsagen til tilbagegangen.
Derfor foreslår KL, at OECD gennemfører en tilbundsgående analyse af de danske resultater.
Her skal der blandt andet undersøges, om udviklingen kan hænge sammen med:
- kvaliteten i undervisningen
- brugen af skærme
- elevernes stigende fravær
- fagenes indhold
- lærernes kompetencer
- eller helt andre forhold.
Ifølge KL er det afgørende at få svarene, før man beslutter, hvad der skal sættes ind over for.
Samtidig peger organisationen på, at der allerede er en række ændringer på vej i folkeskolen.
Det gælder blandt andet juniormesterlære, mere praktisk undervisning og arbejdet med nye fagplaner.
Men PISA-resultaterne får nu KL til at stille spørgsmål ved, om det er tilstrækkeligt.
“Vi skal være helt sikre på, om vi gør det rigtige, eller om der skal andet og mere til,” siger Anders Winnerskjold.
”Det, vi gør, er ikke godt nok”
KL vil samtidig diskutere med kommunerne, hvordan de bedst kan understøtte de skoler og kommuner, hvor udfordringerne er størst.
Det handler blandt andet om at finde ud af, hvad lærere, skoler og kommuner konkret har brug for for at løfte elevernes faglige niveau.
For KL er ansvaret i sidste ende placeret lokalt.
“Vi troede, at vi var på en bedre kurs med de mange ting, vi har sat i gang de seneste år for at styrke folkeskolen. Men resultaterne viser, at det, vi gør, ikke er godt nok.”
Anders Winnerskjold lægger ikke skjul på, at der nu venter kommunerne en stor opgave.
“Det er os i kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for at sætte retningen, så vi får vendt den bekymrende udvikling. Dét ansvar vil vi leve op til.”
De nye PISA-tal har dermed sat gang i en akut debat om den danske folkeskoles faglige niveau – og allerede mandag samles kommunernes politiske og administrative top for at diskutere, hvordan udviklingen skal vendes.
