Hav af brandudrykninger i Danmark: Her har brandvæsenet været denne formiddag

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Brandvæsenet har denne formiddag haft en lang række udrykninger i Danmark. Vi har samlet flere af dem her – se billeder nederst i artiklen fra alle stederne

Torsdag middag har brandvæsenet været til stede på Ulbjergvej i Nordborg på Als, hvor der var udbrudt brand i et hundehus. Branden blev hurtigt slukket uden personskade.

Desuden er brandvæsenet ved 13-tiden til stede på en mark langs Tørring Hovedvej i Tørring, der ligger i Hedensted Kommune. Her er der udbrudt kraftig brand i en mark med afgrøder.

Brandvæsenet har også været til stede på Sødalsparken i Aarhus-bydelen Brabrand, hvor en brandalarm var aktiveret i Jysk hovedkvarter. Der er umiddelbart tale om falsk alarm, men en evakuering blev iværksat.

I løbet af formiddagen var brandvæsenet til stede på Pederskervejen i Bodilsker på Bornholm til en melding om bygningsbrand i en gård. Der var ikke tale om en større brand, og der er ikke sket personskade.

Tidligere på formiddagen var Beredskab Fyn til stede på Alexandragade i Odense, hvor der var meldinger om en bygningsbrand. Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at beredskabet var massivt til stede, men redaktionen er ellers ikke bekendt med de nærmere omstændigheder.

Østjyllands Brandvæsen har også været til stede hos DR på Olof Palmes Allé 10 i Aarhus N. Her rykkede brandvæsenet ifølge Presse-fotos.dks udsendte ud til en brandalarm, der viste sig at være blind.

Helt tidligt på formiddagen var brandvæsenet til stede på Vesterparken i fynske Ringe, hvor der var udbrudt brand på en parkeringsplads. Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at et skur, en container og en bil er udbrændt, mens også flere biler har brandskader, en scooter er delvist smeltet, og vinduer er revnet.

Ulbjergvej i Nordborg
Ulbjergvej i Nordborg
Tørring Hovedvej i Tørring
Tørring Hovedvej i Tørring
Sødalsparken i Aarhus-bydelen Brabrand
Sødalsparken i Aarhus-bydelen Brabrand
Pederskervejen i Bodilsker på Bornholm
Pederskervejen i Bodilsker på Bornholm
Alexandragade i Odense
Alexandragade i Odense
DR på Olof Palmes Allé 10 i Aarhus N
DR på Olof Palmes Allé 10 i Aarhus N
Vesterparken i fynske Ringe
Vesterparken i fynske Ringe

Annonce
Annonce
Annonce