En række voldsomme sager hen over sommeren har sat gang i en ophedet debat. Mens spekulationerne florerer på sociale medier, holder politiet fast: Gerningsmændenes etnicitet bliver ikke oplyst.
Et drab på en 18-årig student på Amager, et dødeligt overfald ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge, en kvinde dræbt efter en voldsom biljagt i Tilst og over 100 anmeldelser om angreb på studentervogne.
Den seneste tids alvorlige voldssager har sat ild til debatten om, hvorvidt politiet bør oplyse de mistænktes etniske baggrund.
I den fobindelse har B.T. spurgt Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Østjyllands Politi, om de mistænkte i flere af de omtalte sager har anden etnisk herkomst end dansk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Svaret fra politikredsene er det samme: Den slags oplysninger registreres ikke til offentlig brug og bliver ikke udleveret.
Østjyllands Politi oplyser dog, at den mand, der er sigtet efter den dødelige vanvidskørsel i Tilst, er dansk statsborger, men vil ikke oplyse hans etniske baggrund.
Ifølge B.T.’s egne oplysninger har den sigtede anden etnisk herkomst end dansk.
Rigspolitiet har tidligere forklaret, at etnicitet er en følsom personoplysning, og at reglerne om databeskyttelse – de såkaldte GDPR-regler – betyder, at oplysningerne som udgangspunkt ikke må deles.
Den forklaring bliver nu mødt med kritik fra to af landets førende eksperter i databeskyttelse.
Ekspert mener ikke GDPR står i vejen
Professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet mener ikke, at GDPR forhindrer politiet i at oplyse, om en mistænkt har dansk eller udenlandsk etnisk baggrund.
“GDPR-reglerne er ikke relevante, når det ikke er identificerbare personer,” siger han til B.T. og understreger, at etnicitet alene ikke gør en person identificerbar.
Samme vurdering kommer fra professor Jan Trzaskowski fra Aalborg Universitet.
Han vurderer, at GDPR først bliver relevant, hvis oplysningerne kan kombineres med andre oplysninger, så en konkret person kan identificeres.
Ellers er databeskyttelsesreglerne efter hans opfattelse ikke til hinder for at oplyse etnicitet.
Debatten har fået ekstra næring efter det dødelige overfald på Islands Brygge, hvor brugere på sociale medier hurtigt begyndte at spekulere i gerningsmændenes baggrund.
Senere blev en mand anholdt, og ved grundlovsforhøret kunne de tilstedeværende journalister se hans identitet.
Rigspolitiet fastholder dog sin linje og henviser til tidligere udmeldinger om, at etnicitet er en følsom personoplysning, mens nationalitet som udgangspunkt godt kan oplyses.
Kun hvis der er særlige politifaglige hensyn – eksempelvis ved en efterlysning – kan oplysninger om etnicitet blive offentliggjort, lyder det fra Rigspolitiet.
