LIGE NU: Danmark skal til VM!

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

De danske fodboldfans kan nu igen se frem til en sommer med dannebrogs farver.

Fodboldsommeren begynder for alvor at nærme sig, og torsdag begynder en længeventet VM-slutrunde i Canada, USA og Mexico.

En slutrunde, som Danmarks fodboldherrer bekendt formøblede tre store chancer for at komme til. Dermed må de danske fans se med fra sidelinjen, når rekordmange nationer spiller om det prestigefyldte trofæ.

Men tirsdag aften er der kommet godt nyt til de fodboldglade danskere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Danmark skulle forbi store nationer som Italien og Sverige på sin vej til VM, og tirsdag aften satte de danske fodboldkvinder det sidste søm i kisten og sikrede sig førstepladsen i sin VM-kvalifikationsgruppe.

Danmark vandt således 4-1 over Serbien og fuldendte en flot slutspurt og velspillet kvalifikation.

Dermed kan de danske kvinder se frem til en VM-slutrunde i Brasilien i 2027.

Det var dansk dominans fra start af den afgørende kamp, og der gik ikke lang tid før Danmark bragte sig foran med 2-0.

Først viste Cecilie Fløe igen sin skarphed efter hendes afgørende rolle i kampen mod Sverige, og efterfølgende dukkede Amalie Vangsgaard op i feltet og stangede Danmark helt tæt på VM.

Der skulle dog ikke gå mere end to minutter, før der kom et bump på vejen, da et serbisk skud blev afrettet og fik de danske netmasker til at blafre.

Den danske kontrol fortsatte dog og med godt ti minutter til pause scorede Pernille Harder sikkert på straffe, hvorefter Vangsgaard tryllede med et flot skud helt op i hjørnet af målet.

Anden halvleg blev rent ‘cruise-control’ af danskerne, der havde flere store chancer.

Ingen af holdene formåede dog at få bolden i nettet, og dermed spillede danskerne sikkert op på førstepladsen i kvalifikationspuljen.

VM i Brasilien spilles fra den 24. juni til den 25. juli 2027. Det er første gang, at kvindernes VM bliver spillet i et sydamerikansk land.

Se også
Sådan husker vi Christian Eriksens karriere, hvis han stopper i dag
Annonce
Annonce
Annonce