140 personer evakueret under storbrand i Norge

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En voldsom brand hos en vinduesproducent i Norge, har onsdag resulteret i en stor evakuering af mange personer. Ifølge norske medier er 140 personer blevet evakueret fra den giftige røg.

“Der skulle være meget røg i området. Bygningen evakueres nu.”

Sådan lød det tidligere på dagen fra Anders Oppedal, der er operationsleder i norsk politi, til Stavanger Aftenblad.

Branden, der lige nu hærger ved vinduesproducenten Gilje Tre i Dirdal, som ligger i det sydlige Norge, udsender giftig røg.

Den sundhedsskadelige røg betyder, at omkring 140 personer fra Gilje Tre er blevet evakueret.

Der er desuden slået alarm til beboere i nærheden, der bedes lukke vinduer og ventilationer.

Annonce

Annonce