Troels Lund Poulsen melder ud, at der er lagt en overordnet plan for en VLAK-regering.
Det er næsten to måneder siden, at danskerne gik til valg, og nu melder Troels lund Poulsen ud, hvem han gerne vil gå i regeringen med.
Her lyder svaret klart. Han vil have en ny VLAK-regering. Det betyder, at han vil danne en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Det siger Venstres formand på et pressemøde.
“Jeg vurderer derfor også, at den bedste mulighed er at danne en regering, der består af Venstre, LA og Konservative.”
“Derfor er jeg også glad for, at de tre partier er blevet enige om en overordnet økonomisk ramme,” siger han på et pressemøde.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den kongelige undersøger lægger vægt på, at vi i Danmark har negativ parlamentarisme.
“I Danmark har vi negativ parlamentarisme. Det handler om, at der ikke skal være et flertal imod sådan en regering. Det er en styrke, at en sådan regering skal finde sit flertal fra sag til sag.”
“Nogle gange til højre og nogle gange til venstre,” siger Troels Lund.
Dermed melder Troels Lund Poulsen også ud, at hverken DF eller Moderaterne skal indgå i regeringen, hvis det står til ham.
Venstres formand fortæller også, at, at det er vigtigt, at Danmark får en ny regering snart.
Den politiske ramme, som Venstre, Konservative og LA har talt om, vil ifølge Troels Lund Poulsen have “mål om at øge velstanden med 60 milliarder kroner i 2035”.
De vil fjerne mellemskatten, som blev indført i den seneste skattereform af SVM. De vil sænke selskabsskatten fra 22 procent til 20 procent. De vil hæve loftet for aktiesparekontoen.
Troels Lund Poulsen lægger op til, at han selv skal være statsministeren af den potentielle regering.
Skal mødes med partier tirsdag
Senere tirsdag skal flere partier til møde med den kongelige undersøger.
“Det er to måneder siden, at danskerne gik til valg. Nu er tiden kommet til at sætte politisk indhold før personer,” siger Troels Lund Poulsen.
Adspurgt om, hvad Troels Lund Poulsen vil gøre, hvis Lars Løkke Rasmussen ikke er med på idéen om en VLAK-regering, svarer han, at der selvfølgelig skal være et flertal for, at han fortsætter som kongelig undersøger.
“Det er klart, at hvis der ikke er flertal for, at jeg skal fortsætte som kongelig undersøger, så tager jeg selvfølgelig til kongen og meddeler det,” siger Troels Lund Poulsen.
På det sociale medie X skriver DF-formanden Morten Messerschmidt, at han og DF ikke vil vælte en VLAK-regering.
‘Lad mig sige det helt klart: DF kommer ikke til at vælte en VLAK-regering med Troels Lund Poulsen som statsminister,’ skriver Morten Messerschmidt.
Opgiver bred regering?
Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han opgiver en bred regering.
“Jeg har ført forhandlinger med Socialdemokratiet den seneste uge. De må gerne komme og sige, at de kan se sig selv i den konstellation, som jeg har fremlagt i dag, og så kan vi fortsætte forhandlingerne. Jeg synes dog, at det ser svært ud,” fastslår Troels Lund.
“Risikerer du ikke, at du spiller Løkke tilbage til Mette?“
“For mig er politik ikke et spil Stratego. Det er dødsens alvor. Jeg kan ikke bare sidde og holde på kortene. Jeg vil hellere have en diskussion om, hvad der kan lade sig gøre,” siger Troels Lund Poulsen.
Venstre vil ikke længere forlade Statsborgerretskonventionen fra næste år.
“Det er rigtigt, at Venstre har haft det forsalg, om vi skulle se på, om vi kunne lave Statsborgerkonventionen om indefra. Og hvis vi ikke kunne det, så ville vi ultimativt tage konsekvensen af det i 2027.”
“Her siger vi så, at vi nu bruger tiden på at se på, hvordan vi kan lave konventionen om indefra. Så vi har ikke nogen deadline for, hvornår vi skulle forlade den.”
Derfor er Lars Løkke Rasmussen ikke med
Troels Lund Poulsen tænker ikke, at Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen skal indgå i regeringen.
“Jeg har vurderet, at det er det, der skal til, for at der ikke er flertal mod regeringen,” svarer Troels Lund Poulsen på et spørgsmål om, hvorfor Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen ikke er med i den VLAK-regering.
Formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, skriver på det sociale medie X, at han er klar til at gå i regering med Venstre og De Konservative.
Mona Juul skriver også på det sociale medie X, at hun er klar til at gå i regering.
En regering med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, so Troels Lund Poulsen drømmer om, har eksisteret før. VLAK-regeringen eksisterede fra 2016 til 2019.
Lars Løkke har ingen kommentar
Melding om en ny VLAK regering lægger maksimalt pres på Moderatere og Lars Løkke Rasmussen. TV 2 forsøgte at få en kommentar fra den fungerende udenrigsminister, men han ønskede ikke at udtale sig før Moderaterne gruppemøde.
Han vil give en kommentar efter gruppemødet.