Dreng fundet kvæstet ved kirke: Politiet vrimler til

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En dreng er søndag aften blevet bragt på hospitalet efter en alvorlig hændelse ved en kirke. Det var betjente, der fandt drengen kvæstet – og kort efter blev et større område afspærret

Gerningsstedet er omkring en større græsplæne ved en kirke, fremgår det på billederne søndag aften.

Et stort område er blevet afspærret med politiets afspærringsbånd herunder gangstier, cykelstier, en vej, parkeringsplads og den pågældende plæne.

Flere politibiler befinder sig på stedet sammen med betjente og hundepatruljer, selv om ambulancen er afgået med retning mod hospitalet.

I ambulancen ligger en 16-årig patient.

Han er søndag kort efter klokken 18.00 blevet fundet kvæstet af politiet, der også har anholdt en gerningsmand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politiet omkring gerningsstedet – se flere billeder nederst
Se også
Kvinde voldtager kvinde: Hun skriger og kæmper imod
Se også
Politiet har dræbt søn foran hans far

Det er Nordsjællands Politi, der søndag aften har været til stede omkring Egedal Kirke ved Holmegårdsvej i Kokkedal.

Her er en 16-årig dreng blevet stukket ned med en kniv.

Det bekræfter Nordsjællands Politi.

“Vi fik en anmeldelse om knivstik klokken 18.05 og kunne konstatere, at en person (den 16-årige red.) var stukket i baglåret med en kniv,” fortæller Ahmad Osman, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet har den 16-årige kun overfladiske skader som følge af knivangrebet.

Politiet kunne kort efter hændelsen skride til anholdelse af en 15-årig dreng, der menes at være gerningsmanden.

Politiet kender endnu ikke motivet, men efterforsker sagen for at finde det. 

Den tilskadekomne dreng er efterfølgende kørt til tjek på Hillerød Hospital, mens politiet foretager undersøgelser af gerningsstedet. 

Annonce

Annonce