Det er intet mindre end en stor nyhed, der nu rammer i forbindelse med, at Royal Run løber af stablen senere i maj. Det nye tiltag vil gøre en helt særlig ting gratis for mange, der deltager i det folkekære løb.
Royal Run glæder hvert år tusindevis af danskere, der deltager i løbet, som foregår i et udsnit af større danske byer.
En ting en sådan begivenhed samtidig medfører er dog et væld af spærrede veje, der kan gøre det svært at komme til og fra begivenheden.
Men det vil altså ikke på samme måde være tilfældet, når løbet skydes i gang den 25. maj i år.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Her vil det nemlig være gratis at køre med alle by-, lokal og regionalbusser til, fra og i Randers.
Det har miljø- og teknikudvalget besluttet, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Tiltaget skal ifølge kommunen gøre det nemmere for tusindvis af deltagere og gæster at komme til og fra området på dagen, hvor både veje og en stor del af midtbyen vil være spærret.
“Vi ønsker, at Royal Run bliver en god oplevelse for deltagere og gæster også på vejen til og fra midtbyen. Erfaringer fra andre store arrangementer viser, at busser meget effektivt kan transportere mange mennesker. Og når busserne er gratis, kan de nemt bruges af alle uanset om man er vant til at bruge kollektiv transport eller ej,” siger Frank Nørgaard, der er formand for miljø- og teknikudvalget.
Randers Kommune skriver videre, at man har været i dialog med Midttrafik om busdriften på løbsdagen, hvor de spærrede veje også resulterer i, at busterminalen i byen er utilgængelig.
De gratis busser, der kører til og fra midtbyen kommer derfor til at stoppe på fire udvalgte steder i gå-afstand fra Royal Run-området.
Kommunen opfordrer alle, der har behov for transport til og fra midtbyen til at tage enten bussen, toget, cyklen eller andre lette transportformer.
‘Hvis man tager bilen, skal man undgå at køre ind i den næsten totalt spærrede midtby,’ lyder opfordringen.
“Det bliver en stor dag i byen, og vi glæder os til at tage imod en masse glade mennesker. Når så mange samles, kræver det også lidt tålmodighed og at vi hjælper hinanden. Lader man bilen stå eller parkerer uden for midtbyen og tager bussen det sidste stykke, er man med til at få trafikken til at glide bedst muligt,” siger Frank Nørgaard.
Der er tilmeldt 20.000 deltagere til det komplet udsolgte Royal Run i Randers.
Kong Frederik åbner begivenheden klokken 10.45.
