Lastbil i alvorligt uheld på motorvejen: Hastet til traumecenter

Motorvejen er spærret indtil sidst på morgenen lyder det fra Vejdirektoratet.

De seneste år er flere døde på netop den motorvej, og nu kan man frygte, at det er sket igen.

En lastbil har været i et alvorligt uheld med en varevogn, hvor to personer er blevet hastet til traumecentre. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet arbejder nu på stedet for den alvorlige ulykke. Vejen er spærret i begge retninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet er massivt til stede. Foto: Frederiksborg Brand & Redning – Station Hillerød

Nordsjællands Politi opfordrer borgere til at respektere afspærringerne på motorvejen og ikke foretage u-vendinger på Hillerødmotorvejen.

Traumecentret er en højt specialiseret enhed, der modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter, der ankommer med ambulance eller helikopter.

Strækningen, hvor uheldet fandt sted, har tidligere været ramt af en række alvorlige dødsulykker.

Senest blev to mænd dræbt i en ulykke på strækningen i slutningen af marts. Ulykken skete efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning, hvor der er sket flere dødsulykker.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Politiet skriver ikke, hvorvidt de pårørende er underrettet.

Opdatering 8:55: Hillerødmotorvejens forlængelse fortsat spærret.

Trafikken omdirigeres fortsat mellem Roskildevej nord for uheldet og Kollerødvej syd for uheldet. Vejen forventes åbnet omkring klokken 10.

Opdatering 09:48: Hillerødmotorvejens forlængelse er genåbnet for trafikanter. Lastbilerne, som tidligere holdt i kø, er nu lukket igennem, og afspærringerne i forbindelse med morgenens uheld er ophævet.

OPDATERING:

Læs opdatering her

Foto: Frederiksborg Brand & Redning – Station Hillerød
Foto: Frederiksborg Brand & Redning – Station Hillerød
Foto: Frederiksborg Brand & Redning – Station Hillerød