Politiet advarer: Luk døre og vinduer

Brand hærger rækkehuse i Nordsjælland. Video: Presse-fotos.dk

Kraftig røg spreder sig fra en stor bygningsbrand i Nordsjælland. Politiet advarer beboere i nærheden om at lukke for deres døre og vinder.

Den helt store udrykningspakke er rykket ud i Nordsjælland til et større flammehav.

Branden har i skrivende stund fat i et bryggers, men det ikke kun flammerne, der får Nordsjællands Politi til at komme med en advarsel.

En advarsel til beboere i området om at lukke døre og vinduer, samt lukke for ventilationsanlæg.

Det skyldes at kraftig røg i øjeblikket spreder sig vildt i området omkring branden.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden fik fat i flere rækkehuse.

Redning og brandvæsen er ligeledes massivt til stede, og brandvæsnet kæmper ihærdigt med flammerne.

I pressemeddelelsen fremgår det, at tidshorisonten for slukningsarbejdet er ukendt.

De oplyser samtidig, at beboerne i det brændende hus er evakueret.

Branden startede i et bryggers på Hasselhøj i Nivå.

Som det kan ses på billederne, endte flammerne med at sluge det meste af taget på nogle af de nærliggende rækkehuse.

Vagtchef ved Nordsjællands politi fortæller Presse-fotos.dk, at der ikke nogen, der kommet til skade i branden.

“Den havde dog spredt sig til to andre huse, men er nu under kontrol. Det er stadig uvist, hvor længen slukningsarbejdet kommer til at tage. Årsagen kender vi heller ikke endnu, men mistænker ikke nogen kriminelle forhold,” siger vagtchefen.

OPDATERING:

I den seneste pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi, skriver vagtchefen følgende:

‘Der er ikke længere røgudvikling fra stedet og ej heller risiko for spredning. Der pågår fortsat efterslukning. Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden. Årsag pt. ukendt, men er intet der tyder på, den skulle være påsat.’

Se også
Kaos på Vestegnen: Flammer vælter ud over kørebanen
Se også
Røgsky kan ses flere kilometer væk: Voldsom brand i ladebygning