En tidligere toiletbygning ved indgangen til Kongens Have genopstår nu som et nyt besøgssted med fokus på kongelig historie, magt og dramatiske fortællinger fra 400 år i hjertet af København.
Fredag den 20. marts slog Den Kongelige Samling dørene op til et nyt besøgssted i en lille, historisk pavillon ved Gothersgade 76, lige ved hovedindgangen til Kongens Have.
Den beskedne bygning, opført i 1930 og tidligere anvendt som offentlig toiletbygning, har stået tom siden 2006. Nu får den nyt liv under navnet Pavillon og bliver et centralt omdrejningspunkt for formidlingen af havens kongelige historie.
Det skriver Den Kongelige Samling i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kongens Have er i dag et af Københavns mest besøgte grønne områder med over tre millioner gæster årligt.
Haven fungerer som et moderne byrum for alt fra solbadere til hundeluftere, men med åbningen af Pavillon får både lokale og turister nu mulighed for at dykke ned i stedets historiske lag, og det er ikke småting, der gemmer sig bag de velklippede alléer.
Formålet med det nye besøgssted er at styrke forbindelsen mellem haven og Rosenborg Slot, som blev opført af Christian 4., der også anlagde haven i 1606.
Pavillon skal fungere som bindeled mellem det grønne anlæg og slottet, samt til Den Kongelige Samlings øvrige besøgssteder i København, herunder Amalienborgmuseet og Christiansborg Slot.
Ifølge museumsdirektør Thomas C. Thulstrup rummer haven langt flere fortællinger, end de fleste besøgende er klar over.
Han peger på, at området gennem tiden har været præget af kongelige ambitioner, magtkampe, skandaler og stærke følelser, elementer, der nu får en mere fremtrædende plads i formidlingen.
Netop de dramatiske historier bliver centrale i de nye rundvisninger, som udgår fra Pavillon. Her kan publikum blandt andet høre om den tragiske nat i 1632, hvor Christian 4.s svigersøn druknede i voldgraven ved Rosenborg.
Samtidig bliver gæsterne ført gennem havens udvikling fra en lukket, kongelig renæssancehave til et offentligt byrum, ikke mindst efter Struensees beslutning i 1771 om at åbne haven for folket, hvilket affødte både begejstring og forargelse og gav stedet det satiriske tilnavn “Det grønne horehus”.
Også 1800-tallets romantiske haveideal og senere historiske nedslag bliver en del af fortællingen, ligesom forbindelsen til kendte kulturpersonligheder som H.C. Andersen trækkes frem. Dermed tegner rundvisningerne et billede af en have, der, trods sit harmoniske udtryk, gennem århundreder har været en scene for både kongelig magt og folkeliv.
Indvendigt er pavillonen blevet totalrenoveret med tydelige referencer til Rosenborgs arkitektur. Et centralt element er et ottekantet bord i massivt kirsebærtræ inspireret af slottets trappetårn, mens øvrige detaljer som hylder, buer og møbler trækker tråde til renæssancens formsprog.
Resultatet er et nutidigt, skandinavisk design med historiske rødder.
Med Pavillon får Kongens Have dermed ikke blot et nyt fysisk samlingspunkt, men også en ny indgang til fortællingen om et sted, hvor kongelig historie og hverdagsliv i århundreder har været tæt forbundet.
