En 37-årig mand er varetægtsfængslet under mistanke for at have kidnappet og forsøgt at voldtage et lille spædbarn. Sagen har fået stor opmærksomhed hos danskerne, og nu går faren til barnet ud med en ny og rørende besked
Mandag den 9. februar blev et syv måneder gammelt spædbarn kidnappet i sin barnevogn fra en privat gård på Jomfrustien i Haderslev.
Halvanden time senere blev barnet fundet delvist afklædt sammen med en 37-årig mand på hotelværelse 220 på Hotel Norden omkring en kilometer væk.
Manden blev dagen efter varetægtsfængslet under anklage for frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af den lille pige.
Samtidig slog undersøgelser fra hospitalet fast, at pigen formentlig ikke har været udsat for fysiske overgreb.
Sagen har vakt stor opmærksomhed i Danmark, og faren til spædbarnet har i den fobindelse en rørende besked til danskerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘1000 tak for alle de søde beskeder, blomster, legetøj og al den kærlighed, der er blevet sendt til os fra alle hjørner af Danmark. Vi er dybt taknemmelige,’ skriver faren på sin Facebook-profil.
‘Jeg er sikker på, at (pigens navn) også har mærket kærligheden – hun er i hvert fald meget glad for alt sit nye legetøj.
Faren har gennem hele sagen delt mange informationer fra familiens side af sagen på Facebook.
I opslagene fremgår det tydeligt, at mange danskere støtter op om familien.
Faren skriver i denne omgang, at han har modtaget mange fine beskeder privat på Messenger og også på opslagene. Det betyder mere, end hvad familien kan beskrive, lyder det.
‘Vores baby er i trygge rammer, og vi har begge været hjemme hos hende siden episoden, så hun kan føle sig tryg igen,’ skriver faren på Facebook og tilføjer til sidst:
‘Endnu en gang tusind tak. Danmark og danskerne er en fantastisk befolkning – det er noget, vi aldrig vil glemme, og vi tager hvert eneste ord helt ind i hjertet.’
Du kan læse uhyggelige detaljer fra grundlovsforhøret i sagen her.




