Biler ødelagt i sammenstød

Torsdag eftermiddag er minimum to biler stødt sammen. Både politi og brandvæsen er blevet kaldt til stedet, oplyser Presse-fotos.dk’s udsendte.

Brandvæsnet fik torsdag eftermiddag klokken 14.10 en melding om mindre forurening i forbindelse med et færdslesuheld.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte er det både mandskab fra politiet og brandvæsnet, der er rekvireret til opgaven.

‘Politi og brandvæsen fremme,’ lyder det kort før klokken 14 fra Presse-fotos.dk’s udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses et af de køretøjer, der har været i uheldet.

Billeder fra Ordrupvej i Gentofte viser, at betjente fra Nordsjællands Politi er i dialog med de, formentlig, involverede parter.

I området holder også minimum to personbil, der bærer tydeligt præg hændelsen.

Det ene køretøj har skader på fronten, mens den anden bils venstre fordør har fået et ordenligt tryk.

Hvad der er gået forud for uheldet er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold, men vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Der er ingen meldinger om personskade.

Korte videoer