En 32-årig mand er i løbet af natten til mandag blevet hastet til hospitalet efter at være blevet stukket flere gange med en kniv. Vidner skulle ifølge politiet have set en række gerningspersoner, der flygtede fra stedet efter overfaldet. Nu beder politiet borgerne om hjælp til sagen.
Klokken 23.07 søndag aften indløb der en alvorlig melding til alarmcentralen.
Et blodigt overfald havde fundet sted, hvor en 32-årig mand var blevet stukket flere gange med en kniv.
Efterfølgende har vidner set, at gerningspersonerne flygtede fra stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Kort efter knivstikkeriet blev den 32-årige mand fragtet til sygehuset, hvor han har modtaget behandling. Ifølge politikredsen vurderes mandens tilstand som stabil.
I løbet af natten har politiet efterforsket sagen, hvorfor der blandt andet er søgt med hunde i området og lavet undersøgelser af gerningsstedet.
Nu beder ordensmagten også offentligheden om hjælp. Politiet efterlyser nemlig de personer, der har været på stedet.
‘Hvis du har set eller hørt noget søndag aften omkring klokken 23.00 på Søndergårds Alle eller har set personer forsvinde fra området omkring det tidspunkt, beder vi dig kontakte Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4,’ skriver politikredsen.
Søndergårds Alle ligger i Esbjerg, hvor knivstikkeriet sent søndag fandt sted.
Mandag morgen er der endnu ikke meldt nyt ud om hverken mandens tilstand, gerningspersonerne eller et motiv.
Presse-fotos.dk følger sagen løbende og opdaterer, hvis der kommer ny oplysninger.
Advarsel om ekstrem voldsomhed: ‘Der løber gul væske ud af hans hjerne’



