Massiv udrykning til voldsom brand

Politi og brandvæsen er fremme.

Brandvæsenet er kommet på overarbejde fredag eftermiddag, hvor en brand har fået fat i et hus.

Billeder fra stedet viser en kraftig røgudvikling, der breder sig over himmelen.

Samtidig fylder blå blink i området, hvor både brandvæsen og politi er fremme på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Røgen kan ses fra lang afstand – se flere billeder nederst i artiklen.

Det drejer sig om et hus på Åbakkevej i Brenderup på Fyn.

På nuværende tidspunkt er det uklart, om der er sket personskade i forbindelse med den voldsomme brand.

Årsagen til branden er ligeledes uklart.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med vagtcentralen ved TrekantBrand, der står for indsatsen på adressen, for at få en kommentar. Dette har endnu ikke været muligt.

Opdatering:

Presse-fotos.dk har fået fat på Christina Fischer, operationschef i TrekantBrand, der kan fortælle mere om branden.

“Ifølge indsatsleder er der ild i udhusbygninger på grunden. En som primært benyttes som værksted og en anden som depot. Der skulle være styr på branden, og der er ingen fare for spredning. Der er ikke sket personskade, men det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden. Vi forventer at være der nogle timer endnu,” siger hun til Presse-fotos.dk.

Uhyggelig hændelse: Undlod at hjælpe kvinde i livsfare