Stor tragedie i Sverige: Flere døde og mange tilskadekomne

Meldingerne lyder fredag eftermiddag på, at flere personer har mistet livet og en del personer er kommet alvorligt til skade centralt i Stockholm. En stor dobbeltdækkerbus skulle have påkørt et busskur. Den svenske statsminister Ulf Kristersson har nu kommenterer på hændelsen.

Der er både kvæstede og omkomne personer, efter at en bus fredag eftermiddag ved 15-tiden kørte ind i et busskur på Valhallavägen i det centrale Stockholm.

Det bekræfter svensk politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

– Flere personer blev påkørt af en bus på Valhallavägen uden for Teknisk Højskole. Efter hændelsen er der både kvæstede og omkomne personer. For nuværende kommenterer politiet ikke på antal, køn eller aldre på de ramte, lyder det.

Ifølge B.T. erfarer det svenske medie AftonBladet , at flere personer er afgået ved døden som følge af hændelsen.

Mediet bringer desuden billeder af bussen. Her ses en stor blå turistbus omringet af adskillige redningspersoner.

For nuværende kommenterer politiet ikke antal, køn eller aldre på de ramte.

Minimum fem personer er enten kvæstede eller omkomne, skriver det svenske public service-medie SVT, som også har set en ambulancehelikopter på stedet.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har kommenteret ulykken til det svenske public service-medie SVT.

– Jeg har modtaget den tragiske besked, at flere personer er omkommet og kommet til skade ved et busstoppested i det centrale Stockholm. Mennesker, som måske var på vej hjem til familie, venner eller en rolig aften derhjemme, skriver han.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet er chaufføren, der var alene i bussen, anholdt. Det er dog ikke bekræftet af politiet.

Politiet oplyser, at man sammen med redningstjenesten og ambulancer arbejder på stedet.

Det kan også ses på billeder fra ulykkesstedet, hvor også en dobbeltdækkerbus kan ses.

Svensk politi betegner hændelsen som groft uagtsomt manddrab, men årsagen til det, der er sket, er endnu ukendt.

Bussen, der har været involveret i ulykken, kommer fra virksomheden Transdev.

Det skriver SVT, som har talt med virksomhedens kommunikationschef, Lovisa Åbom.

I Danmark er et stort køretøj også endt i problemer fredag eftermiddag. Her er en lastbil væltet ned i en grøft.