Ansøgninger fra udlandet til ikke-statsligt godkendte uddannelser er faldet markant efter nye regler.
Efter regeringen tidligere i år indførte nye stramninger for studerende fra lande uden statsborgerskab i et EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, er antallet af ansøgere faldet drastisk.
Årsagen til stramningerne findes i flere sager, hvor udenlandske studerende kom til Danmark via studieophold, men i stedet arbejdede i landet.
Derfor indførte regeringen i maj nye regler for studerende fra tredjelande, som søger optagelse på ikke-statsligt godkendte uddannelser.
De, der har søgt efter 2. maj, har hverken ret til at arbejde ved siden af studiet eller mulighed for at medbringe familie.
(Artiklen forstætter under billedet)
‘Regeringens stramninger virker’
Stramningerne har betydelig indflydelse på ansøgningstallene. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
I de første fire måneder, før reglerne blev ændret, blev der modtaget 578 ansøgninger fra statsborgere i Bangladesh og Nepal. Efter ændringerne er tallet faldet til 89. Det er samtidig et fald på 1.074 ansøgninger i forhold til samme periode i 2024.
Ifølge Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund spiller de skærpede regler en central rolle i ændringen.
”Regeringens stramninger virker. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Antallet af ansøgninger er styrtdykket, efter at vi har lukket bagdøren til arbejdsmarkedet,” siger Rasmus Stoklund.
Statsligt godkendte uddannelser står for skud
Det er ikke kun de ikke-statsligt godkendte uddannelser, der rammes af stramninger. Også sager som den nylige på RUC, hvor universitetet blev kritiseret for den store tilstrømning af studerende fra Bangladesh, skal være fortid.
Efter stramningerne på de ikke-statsligt godkendte uddannelser varslede regeringen nemlig skærpede regler for de statsligt godkendte uddannelser. Det meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet i september.
Her proklamerede de, at studerende fra tredjelande fremover skal opfylde strengere faglige krav for at blive optaget på danske universiteter, blandt andet gennem sprogtests eller optagelsesprøver. Kontrollen med udenlandske uddannelsesdokumenter skal samtidig forbedres, og studerende, der ikke følger deres studieaktivitet, skal hurtigere miste deres opholdstilladelse.
Desuden skal muligheden for at medbringe familiemedlemmer også her fjernes, og jobsøgningsopholdet efter endt uddannelse skal forkortes fra tre til ét år.