Læger advarer: Skjult stof i blodet kan give blodprop

Derfor opfordrer størstedelen af europæiske hjertelæger til, at man får tjekket blodniveauer. Du kan aldig vide om du er er i risikozonen. Op mod hver femte dansker er.

Du kan gøre alting rigtigt og alligevel være i fare.

Sådan lyder den kontante advarsel fra hjertelæger, der nu sætter fokus på et overset stof i blodet, som kan udgøre en skjult risiko for blodpropper og hjertesygdom.

Stoffet hedder Lipoprotein(a), og ifølge Hjerteforeningen har op mod hver femte dansker forhøjede niveauer uden nødvendigvis at vide det, skriver B.T.

Det gør det særligt bekymrende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hjertelæger rundt omkring i Europa er enige. En sund livstil er ikke altid nok, risikoen kan ligge i generne. (Illustrationsfoto).

For i modsætning til almindeligt kolesterol er det ikke noget, du selv kan kontrollere.

Det er genetisk bestemt, forklarer eksperter.

Med andre ord: Du kan spise sundt, træne flittigt og leve eksemplarisk og stadig være i risikozonen.

“Mange opdager det først, når de får en blodprop på trods af, at de har levet sundt,” siger Anne Tybjærg-Hansen fra Københavns Universitet i et interview med Berlingske.

Netop derfor lyder en klar anbefaling fra europæiske hjertelæger, at alle voksne bør få målt deres niveau mindst én gang i livet.

En anbefaling, den danske ekspert bakker op om.

Der findes ingen kur

Alligevel er de officielle danske retningslinjer mere forsigtige. Her anbefales målingen primært til personer, der i forvejen vurderes at have øget risiko for hjertekar-sygdom.

Forklaringen er enkel, men samtidig frustrerende.

Der findes nemlig endnu ingen behandling, der direkte kan sænke Lipoprotein(a).

Men forskningen er i gang.

Indtil der kommer nye lægemidler, er budskabet fra lægerne klart. Du skal fokusere på det, du kan kontrollere.

Det gælder klassiske risikofaktorer som blodtryk, kolesterol, vægt og livsstil.

For selvom du ikke kan ændre din genetik, kan du stadig mindske den samlede risiko.

Men én ting står dog stadig tilbage. Den skjulte trussel kan allerede være i dit blod, uden at du aner det.