Kommer med kraftig advarsel: Dine penge bliver værdiløse

Nationalbanken kommer mandag med en kraftig opfordring til danskerne, efter at flere milliarder står til at blive værdiløse.

Det er snart ved at være sidste chance for danskerne, hvis man skal undgå, at ens penge bliver værdiløse, og dermed kan koste en mange penge.

Angiveligt er der nemlig 3,3 milliarder kroner, der står til at miste al sin værdi, hvis ikke danskerne får håndteret dem.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

1000-kronesedlerne kan snart ikke bruges længere. (Arkivfoto)

Den 31. maj 2026 er det sidste dag, hvor 1000-kronesedler og ældre sedler kan indløses hos Nationalbankens tre indleveringssteder. Efter den 31. maj vil sedlerne altså være værdiløse.

Det er knap to et halv år siden, at Nationalbanken annoncerede udfasningen af 1000-kronsedlerne samt seddelserierne fra 1944, 1952, 1972 og 1997. De har siden 31. maj 2025 været ugyldige i butikkerne, men altså stadig kunne byttes visse steder.

”Nu er det sidste chance. Der er kun seks uger til, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem,” fortæller Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken, og fortsætter:

“Vi opfordrer alle, der har ugyldige sedler liggende og ønsker at indløse dem, til at afsætte god tid til indleveringen og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik,” lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Nationalbanken er der allerede indleveret sedler for 21,1 milliard kroner siden 30. november 2023. Siden kaldeneren talte 2026 er der blevet indleveret sedler for 46 millioner kroner.

Men der mangler altså fortsat 3,3 milliarder kroner, og dermed opfordres danskerne til at tage forbi en af de tre indleveringssteder.

Der er tale om tre FOREX-butikker i København, Aarhus og Odense.

De kan findes på følgende adresser:

  • Aarhus: Banegårdspladsen 20, Aarhus C
  • Odense: Rosengårdcentret, Ørbækvej 75, Odense SØ
  • København: Nørre Voldgade 90, København K.

Indløsning af kontanter kræver, at du udfylder en skriftlig erklæring og fremviser bl.a. gyldigt billed-id, ligesom der kræves fysisk fremmøde på indleveringsstedet. Det gælder, uanset om du er dansk eller udenlandsk borger eller virksomhed, lyder det i pressemeddelelsen.

Se også
Aarhus: Ældre mand og kvinde i ambulance