Alle danskere rammes snart: Markant ændring på din lønseddel

“Mange lønmodtagere får faktisk en højere løn, end de tænker over i det daglige, og det har været en frustration for mange virksomheder,« lyder det fra Søren Kryhlmand. En markant ændring sker nu på danskernes lønseddel og træder i kraft senest 1. juli

Hvor meget tjener du?

Det er et spørgsmål, som mange danskere formentlig har mødt mindst en gang i deres liv.

Hvis man har lyst til at svare på det, er det ofte beløbet på lønsedlen – grundløn og eventuelt tillæg, som man nævner.

Men der er faktisk mere til det – og derfor sker der nu en stor ændring på danskernes lønseddel.

Noget, som du skal være opmærksom på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

400.000 danskere får ekstra penge på kontoen: Tjek din næste lønseddel
Illustrationsfoto
Se også
‘En helikopter er over hovedet på mig’: Ung student mister livet

Fokussen på grundlønnen betyder, at vi ofte overser lønelementer som fritvalgskonto, pensionsindbetalinger og feriepenge.

Det skal der nu sættes en stopper for.

Derfor vil senest den 1. juli næsten alle danske udbydere af lønsystemer tilbyde at vise en ekstra linje på lønsedlen med den samlede løn – altså inklusiv de forskellige lønelementer.

Det skriver Politiken.

Arbejdsgiverne i Dansk Industri har længe ønsket at få de ‘usynlige dele af lønnen frem i lyset’, og det er netop dét, som den nye linje på lønsedlen skal hjælpe med.

Ændringen vækker stor glæde hos Søren Kryhlmand, der er direktør for arbejdsmarked og personalejura i Dansk Industri.

“Mange lønmodtagere får faktisk en højere løn, end de tænker over i det daglige, og det har været en frustration for mange virksomheder.”

“Med den nye lønseddel forventer jeg, at medarbejderne fremover ikke blot vil tænke på den direkte løn, men også bliver mere opmærksomme på værdien af de indirekte lønelementer,” siger han til Politiken.