En 46-årig far kræves fængslet efter han ifølge politiet har voldtaget sin lille, biologiske datter og sin lille steddatter. Begge piger var mindreårige, mens den ene af dem endda var under 12 år gammel
En mobilitelefon, en pakke kondomer og syv dildoer er blandt andet blevet beslaglagt og ønskes konfiskeret fra en 46-årig far, der menes at have brugt remedierne i gentagne voldtægter af sin biologiske datter og af sin steddatter.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er B.T., der har fået aktindsigt i det uhyggelige anklageskrift, som er rettet mod den 46-årige far, der er bosat i Nordjylland.
Ifølge tiltalen har manden udsat datteren og steddatteren for talrige voldtægter og andre seksuelle overgreb i en periode fra 2022 til 2024.
Voldtægterne fandt efter politiets opfattelse sted på flere adresser i Nordjylland – og begge piger var på gerningstidspunkterne mindreårige. Den ene var under 12 år gammel.
I anklageskriftet er det oplyst, at nogle af voldtægterne skete, efter faren havde lokket den ene pige med betaling.
Straffesagen mod den 46-årige far finder sted ved Retten i Hjørring i midten af oktober.
Her vil den 46-årige far kræves fængslet, men anklagemyndigheden vil blandt andet også kræve, at faren bliver idømt et såkaldt boligforbud og besøgsforbud, så han i fremtiden ikke må bo eller få besøg af børn under 18 år, som ikke er ledsaget af en anden voksen.
Den 46-årige mand har under politiets efterforskning været varetægtsfængslet, skriver B.T..
Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvordan den 46-årige far forholder sig til tiltalen, men efter planen skal sagen foregå som en domsmandssag – og derfor tyder det på, at han ikke umiddelbart kan erkende sig skyldig i anklageskriftets punkter.
Ved en domsmandssag er det en juridisk dommer, der sammen med to lægdommere – borgere uden en juridisk uddannelse – i fællesskab og efter stemmeflertal skal bestemme skyldsspørgsmålet og den eventuelle straf.
Da der er navneforbud i sagen, afholder det Presse-fotos.dk og andre medier fra at komme den tiltalte far identitet nærmere.