Hyldest til Danmarks udsendte: I disse kampe skal Danmarks veteraner hædres

I de kommende 11 dage vil hele sportsdanmark stå sammen om at ære landets veteraner. 47 kampe i fodbold, håndbold og ishockey er sat af til hyldesten.

Torsdag aften blænder Danmarks Idrætsforbund for sjette gang op for Veteran Match – en landsdækkende begivenhed, hvor sportens fællesskab bruges til at anerkende danske veteraner og deres pårørende.

Over de næste 12 dage dedikeres i alt 47 kampe til hyldesten af de danske veteraner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto fra Fredericia HK’s Veteran Match i 2024.

På tværs af landets største ligaer i fodbold, håndbold og ishockey bliver veteraner og deres familier inviteret ind som æresgæster med gratis adgang.

Inden bolden ruller, rejser publikum sig til stående klapsalver. Bannere rulles ud, flag bæres frem, og taler sætter ord på den indsats, Danmarks udsendte har ydet. En markering, der ifølge arrangørerne skal minde om både taknemmelighed og respekt.

Kampene finder sted fra København til Nordjylland, hvor klubber i 3F Superligaen, Betinia Ligaen, Bambuni Herreligaen og Metal Ligaen hver især har valgt en hjemmekamp til formålet.

”Veteran Match handler om at sætte Danmarks udsendte og deres pårørende i centrum. Idrætten har en særlig evne til at samle folk og skabe fællesskaber, og den kraft bruger vi nu for sjette år i træk til at hylde og anerkende dem, der har tjent Danmark,” siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Hos Viborg FF vækker arrangementet særlige følelser hos fysioterapeut Michel Behrndtz, der tidligere har været udsendt til Afghanistan. Han peger på, at hyldesten giver stolthed og samhørighed blandt veteraner.

Også Mie Kristin Pedersen, selv veteran og ishockeyspiller for Odense Warriors, beskriver oplevelsen som både rørende og stærkt følelsesladet, da hun sidste år blev hædret under en kamp i Metal Ligaen.

Du kan se listen for kampene herunder.

25-09-2025HØJ Elite – Nordsjælland Håndbold
26-09-2025Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – Sønderjyske Herrehåndbold
26-09-2025Herning Blue Fox – Aalborg Pirates
26-09-2025Odense Bulldogs – Frederikshavn White Hawks
27-09-2025B93 – Middelfart Boldklub
27-09-2025Fredericia HK – GOG
27-09-2025HB Køge – Hvidovre IF
27-09-2025Hillerød Fodbold – AC Horsens
27-09-2025Lyngby BK – AaB
27-09-2025Mors-Thy Håndbold – TMS Ringsted
27-09-2025Ribe-Esbjerg HH – Skanderborg AGF Håndbold
27-09-2025Sønderjyske Fodbold – FC København
27-09-2025Grindsted GIF Håndbold – Skjern Håndbold
28-09-2025Brøndby IF – OB
28-09-2025Esbjerg FB – Aarhus Fremad
28-09-2025FC Nordsjælland – AGF
28-09-2025Hobro IK – Kolding IF
28-09-2025Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks
28-09-2025Rødovre Mighty Bulls – Esbjerg Energy
28-09-2025Silkeborg IF – Vejle Boldklub
28-09-2025Sønderjyske Ishockey – Herning Blue Fox
28-09-2025Viborg FF – FC Fredericia
29-09-2025FC Midtjylland – Randers FC
29-09-2025Aalborg Pirates – Odense Bulldogs
30-09-2025Frederikshavn White Hawks – Esbjerg Energy
01-10-2025Herlev Eagles – Sønderjyske Ishockey
02-10-2025GOG – HØJ Elite
02-10-2025TTH Holstebro – Grindsted GIF Håndbold
02-10-2025AaB – HB Køge
03-10-2025AC Horsens – Hobro IK
03-10-2025OB – Sønderjyske Fodbold
04-10-2025KIF Kolding – Lemvig-Thyborøn
04-10-2025Kolding IF – Esbjerg FB
04-10-2025Nordsjælland Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
04-10-2025Aarhus Fremad – B93
04-10-2025Skive fH – Norddjurs Håndbold
04-10-2025Skjern Håndbold – Fredericia HK
04-10-2025Middelfart Boldklub – Hillerød Fodbold
04-10-2025Skanderborg AGF Håndbold – Mors-Thy Håndbold
05-10-2025AGF – Silkeborg IF
05-10-2025Esbjerg Energy – Rødovre Mighty Bulls
05-10-2025FC Fredericia – Brøndby IF
05-10-2025FC København – FC Midtjylland
05-10-2025Randers FC – Viborg FF
05-10-2025Sønderjyske Herrehåndbold – Aalborg Håndbold
05-10-2025Vejle Boldklub – FC Nordsjælland
06-10-2025Hvidovre IF – Lyngby BK