Forældrene skal tage sig sammen: Slut med mobiltelefoner i gymnastiksalen

En lokal gymnastikforening går forrest med nye regler, der skal skabe mere nærvær under træning.

En ny praksis er blevet indført i en dansk gymnastikforening, hvor mobiltelefoner ikke længere er velkomne i træningssalen. Tiltaget skal give børnene ro til at fokusere på bevægelse og fællesskab uden digitale forstyrrelser.

Foreningen har indført klare regler, mod den evigt opmærksomhedsslugende mobiltelefon.

Mobilen skal blive i tasken eller lommen, opkald skal tages udenfor, og det er forbudt at tage billeder eller video under træning. Dermed vil man sikre børnenes privatliv og styrke den sociale dynamik i salen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Varde Gymnastikforening

Tiltaget kommer fra Varde Gymnastikforening i Varde Kommune. Her forklarer formand Jane Locht, at børn ofte søger forældres opmærksomhed under træningen – men at den opmærksomhed forsvinder, hvis blikket er rettet mod en skærm.

Derfor skal forældrene nu til at tage sig sammen, og lade mobilen blive i lommen, hvor den nok godt kunne forblive lidt oftere.

”Vi har oplevet uheldige episoder, hvor børnene mister fokus, fordi forældrene er optaget af mobilen. Det giver ikke det nærvær, som gymnastikken kræver,” udtaler Jane Locht Formand i Varde Gymnastikforening.

Foreningen har uddelt informationssedler og flyers til forældre og naboer for at udbrede budskabet.

Samtidig ligger beslutningen i forlængelse af nye nationale anbefalinger fra DGI og DIF, der netop opfordrer idrætsforeninger til at skabe mobilfri zoner.

Baggrunden er en stigende bekymring for børns skærmforbrug, som ifølge Medierådet for Børn og Unge kan påvirke både søvn, trivsel og sociale relationer.

Måske er det generelt, at vi skal blive lidt bedre til at beholde telefonen i lommen. Dette er i hvert fald et muligt første skridt på vejen, til at finde tilbage til nærværet, som så småt fordufter i disse år.