Mads Pedersen og Lidl-Trek mandskabet har ikke ligget på den lade side, i forhold til at styrke holdet til den kommende sæson.
For nyligt kunne holdet præsentere danske Mathias Norsgaard, som ny rytter for den kommende sæson.
Norsgaard er udset til at have en vigtig rolle som hjælper for verdensstjernen Mads Pedersen.
Den nye signing til holdet må siges at være i samme kategori.
Det er det nemlig den bomstærke tysker Max Walscheid, der har skrevet kontrakt med Lidl-Trek holdet fra næste sæson og frem til 2028, som minimum.
‘Lidl-Trek er ideelt opstillet til klassikere og spurter — jeg er klar til at hjælpe Mads Pedersen og køre leadout for Jonathan Milan, mens jeg også søger mine egne chancer, når de opstår. Og jeg er ekstremt motiveret til at give mit bedste ved Grand Tours, fordi vi vil have så mange forskellige måder at få succes på’, siger Walscheid.
Walscheid, som tidligere i karrieren har vundet en del spurtsejre, kan blive en vigtig mand i leadout-toget for Mads P. Men også i forårsklasikerne kan han blive til stor hjælp for den danske kaptajn, når han endnu en gang skal forsøge at få den monument sejr han higer efter.
‘Han bringer både styrke og løbsintelligens, hvad enten det er at passe ind i sprinttoget, bidrage i brostensklassikerne eller læse et løb i de hektiske finaler. Max er meget motiveret til at hjælpe vores ledere med at få succes, og han kan også vinde selv, når chancen opstår’, siger Lidl-Treks manager, Luca Guercilena.
De seneste to sæsoner har Walscheid kørt for Jayco-holdet, hvor han var vant til også at have et par danske holdkammerater.