Det er meget alvorligt: Jagter lige nu ung mand i København

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Københavns Politi er lige nu på jagt efter en ung mand efter en alvorlig hændelse. I forbindelse med sagen deler politiet flere billeder af den mistænkte med offentligheden

Københavns Politi har onsdag morgen klokken 08.30 delt en pressemeddelelse med offentligheden.

Pressemeddelelsen indeholder flere billeder af en ung og hætteklædt mand i minutterne før, at han begår farlig kriminalitet.

Politiet omtaler selv sagen som ‘meget alvorlig.’

På billederne ses den efterlyste mand befinde sig i et S-tog og på en S-togsstation, mens han er iklædt sort hættetrøje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses manden, som politiet efterlyser – Foto: Københavns Politi
Se også
Kæmpe chok under aflivning i Danmark: Måtte skydes fire gange
Se også
Dyster klimamelding: Kan ikke længere undgås

Københavns Politi deler billederne af den unge mand i håb om, at det kan føre til hans pågribelse.

Han er mistænkt for at være en del af en gruppe, der tirsdag den 7. juli 2026 klokken 01.21 angreb en adresse på Charlotte Muncks Vej i Københavns Nordvest-kvarter med en molotovcocktail.

Her forsøgte to gerningsmænd at kaste molotovcocktailen ind gennem et vindue, som de kort forinden havde knust med en sten. Flasken med den brændbare væske ramte dog husmuren og faldt derefter ned på vejen uden, at nogen kom til skade.

”Det er en alvorlig hændelse, som heldigvis endte uden, at nogen kom til skade. Vores efterforskning har ført til anholdelse af en person, men vi har en mistænkt mere, som vi leder efter. Jeg vil gerne opfordre ham til at melde sig selv, men vi vil også meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe os med at finde frem til ham og få ham identificeret,” siger politikommissær Ida Lund fra Københavns Politi.

Københavns Politi foretog den 20. juli anholdelse af en 17-årig dreng, som er mistænkt for at være den anden af de to gerningsmænd.

Han er varetægtsfængslet i sagen.

Københavns Politi håber, at borgere kan hjælpe dem med at identificere manden på billederne.

Den mistænkte har ifølge Københavns Politi følgende signalement:

  •  Mand
  • Ca. 15-19 år gammel 
  • Ca. 175 cm høj
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Mellemlangt mørkt hår med krøller
  • Han var iført mørk trøje med hætte, mørke bukser og mørke sko med hvid sålkant på nær ved spidsen som var sort.

Er der borgere, der kan genkende manden, bedes de kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

Annonce
Annonce
Annonce