Onsdag aften får et udsolgt Forum Horsens besøg af en sand legende.
Bob Dylan kommer til byen godt 26 år efter sin ikoniske optræden på Horsens Ny Teater – en koncert, der markerede den jyske by som destination for nogle af verdens største musiknavne.
Koncerten er den sidste af tre eksklusive shows i norden, der kickstarter singer-songwriterens europæiske turné.
Dylan er som bekendt ganske utilregnelig, når det kommer til hans sætlister, der er i konstant udvikling. Men de to koncerter i henholdsvis Oslo og Gøteborg giver alligevel et fingerpeg om, hvad det danske publikum kan forvente.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ikoniske numre har fundet vej til sætlisten
Da Bob Dylan skød sit skandinaviske ophold i gang i Oslo Spektrum, havde han flere overraskelser med til publikum.
Ifølge den anerkendte sætliste-side Setlist.fm spillede han nemlig flere numre for første gang i flere år.
Det var ‘Down in the Flood’ – også kendt som ‘Crash on the Levee’ – der blev fremført for første gang i mere end to årtier, og klassikeren ‘Tangled Up in Blue’, der før koncerten i Oslo ikke var blevet spillet siden 2018.
Samtidig optrådte han med en række covers, hvoraf to blev spillet for første gang under en Dylan-koncert – Randy Newmans ‘Louisiana 1927’ og Guy Clarks ‘Dublin Blues’.
I Gøteborg overraskede den 85-årige trubadur også med fanfavoritten ‘Girl from the North Country’, der ikke var blevet spillet siden 2019.
Den svenske koncert bød desuden på 12 gengangere fra showet i Oslo, og dermed er der altså en vis sandsynlighed for, at numre som førnævnte ‘Tangled Up in Blue’ og ‘Tryin’ to Get to Heaven’ også bliver spillet i Horsens – ligesom de blev tilbage i 2000.
Man kan dog aldrig vide sig sikker med Dylan.
Til gengæld tegner der sig et mønster af, at den amerikanske legende bevæger sig yderligere væk fra den dominans hans seneste plade ‘Rough and Rowdy Ways’ har haft på sætlisterne i dette årti.
Det er stadig det mest besøgte album under hans optrædener, men det har fyldt mindre og mindre i de seneste år. Og ved de to skandinaviske koncerter har vi været nede på godt en fjerdedel af sætlisten, der har bestået af numre fra 2020-skiven.
Herunder kan du se sætlisterne fra både Oslo og Gøteborg samt sætlisten fra den ikoniske koncert i 2000.
Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store
Bob Dylans sætlister i Oslo og Gøteborg (gengangere markeret med fed)
Oslo Spektrum:
- ‘To Be Alone with You’
- ‘Man in the Long Black Coat’
- ‘Crash on the Levee (Down in the Flood)’ (Første gang siden 2005)
- ‘Tryin’ to Get to Heaven’
- ‘Early Roman Kings’
- ‘I Can Tell’ (Cover af Bo Diddley-sang)
- ‘Tangled Up in Blue’ (Første gang siden 2018)
- ‘Share Your Love with Me’ (Cover af Bobby ‘Blue’ Bland-sang)
- ‘Louisiana 1927’ (Cover af Randy Newman-sang, livedebut)
- ‘When I Paint My Masterpiece’
- ‘I’ll Make It All Up to You’ (Cover af Jerry Lee Lewis-sang)
- ‘Crossing the Rubicon’
- ‘Soon After Midnight’
- ‘Dublin Blues’ (Cover af Guy Clark-sang, livedebut)
- ‘Under the Red Sky’
- ‘I’ve Made Up My Mind to Give Myself to You’
- ‘Goodbye Jimmy Reed’
- ‘I Shall Be Released’
- ‘You Ain’t Goin’ Nowhere’ (Ekstranummer)
Scandinavium i Gøteborg:
- ‘To Be Alone with You’
- ‘Man in the Long Black Coat’
- ‘It Ain’t Me, Babe’
- ‘Tryin’ to Get to Heaven’
- ‘False Prophet’
- ‘I Can Tell’ (Cover af Bo Diddley-sang)
- ‘Black Rider’
- ‘Tangled Up in Blue’
- ‘When I Paint My Masterpiece’
- ‘Girl from the North Country’ (Første gang siden 2019)
- ‘Crossing the Rubicon’
- ‘Soon After Midnight’
- ‘Spirit on the Water’
- ‘Under the Red Sky’
- ‘I’ve Made Up My Mind to Give Myself to You’
- ‘Goodbye Jimmy Reed’
- ‘I Shall Be Released’
- ‘Every Grain of Sand’ (Ekstranummer)
Bonus: Horsens Ny Teater, 2000 (sange spillet i Oslo og Gøteborg markeret med fed):
- ‘Hallelujah, I’m Ready to Go’ (cover af traditionel gospel- og bluegrass-sang, akustisk)
- ‘My Back Pages’ (akustisk)
- ‘Masters of War’ (akustisk)
- ‘Tomorrow Is a Long Time’ (akustisk)
- ‘A Hard Rain’s A-Gonna Fall’ (akustisk)
- ‘Tangled Up in Blue’ (akustisk)
- ‘The Lonesome Death of Hattie Carroll’ (akustisk)
- ‘Gotta Serve Somebody’
- ‘You’re a Big Girl Now’
- ‘All Along the Watchtower’
- ‘Tryin’ to Get to Heaven’
- ‘To Be Alone with You’
- ‘Ballad of a Thin Man’ (ekstranummer)
- ‘Like a Rolling Stone’ (ekstranummer)
- ‘Forever Young’ (ekstranummer, akustisk)
- ‘Maggie’s Farm’ (ekstranummer)
- ‘It Ain’t Me Babe’ (ekstranummer, akustisk)
- ‘Rainy Day Women #12 & 35’
- ‘Blowin’ in the Wind’ (akustisk)