18-årig overfaldet på tankstation

En konflikt udviklede sig særdeles voldeligt onsdag aften.

En blot 18-årig mand endte onsdag aften med at blive overfaldet på en tankstation.

Optrinnet fandt sted ved Circle K i Allegade i Horsens onsdag aften klokken 23.21.

Her blev den 18-årige mand udsat for et overfald, da han sad i sin bil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Politiet ved endnu ikke, hvad konflikten præcist handlede om.

“Men den 18-årige mand sidder i sin bil, og det ender med, at han får tildelt et ukendt antal knytnæveslag ind ad et åbentstående vindue”, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard, Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Med i bilen havde den 18-årige sin kæreste, som slog alarm til politiet.

Gerningsmændende var allerede flygtet fra stedet, da patruljen nåede frem til tankstationen.

Det fremgår ikke af døgnrapporten, om det var en eller flere, der slog den 18-årige.

Finn Ellesgaard oplyser, at manden ikke fik behandlingskrævende skader efter overfaldet.