Bilisterne kører fast: Vej spærret efter kæmpe regnskyl

Der har været nogle gedigne regnskyl over det danske land fredagen igennem.

På Fyn har man måtte afspærre en vej lige under en bro, da der liger massive regnmængder på kørebanen.

De massive regnmængder har skabt store problemer op ad eftermiddagen. I det sjællandske har man måtte aflyse op til flere kunstnere på den stort anlagte festival.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På Sundbrovej måtte en bilist hjælpes fri af de store vandmængder.

Politiet er derfor ude med en opfordring til borgerne.

‘A9 ved Svendborg spærret på grund af vand i nordgående retning ved afkørslen Johs Jørgensens Vej. Kør af der. Mod syd kun et spor farbart. Kør forsigtigt’, skriver Fyns Politi på X.

Politiet har senere opdateret, at man har fået et farbart spor i nordlig retning.

Den kraftige regn og de afspærrede veje har også kastet en større trafikprop af sig.

På Sundbrovej i Svendborg, hvor billederne er fra, kan man se vejen er oversvømmet af vand og lige nu kan man ikke køre der.

En enkelt bil er fanget i vandet og skal hjælpes ud igen.