Person i håndjern ført væk fra Amager Strand

Søndag aften har politiet ført en person i håndjern væk.

Politiet har søndag aften været til stede på Amager Strand.

Videomateriale fra stedet vidner om, at en person er blevet iført håndjern og kørt væk fra stedet i en patruljebil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere tilfældige borgere passerede politiet imens de udførte deres arbejde.

To betjente har øjensynligt været på stedet – den ene bærer på en pose eller et net.

Hvilken rolle det spiller i sagen vides ikke.

Presse-fotos.dk har ad flere omgange kontaktet Københavns Politi for at blive klogere på sagens hændelsesforløb.

Det har dog endnu ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.

Det vides derfor ikke, hvad der er gået forud for politiets anholdelse.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis det bliver muligt at komme i kontakt med politiet, eller der bliver meldt noget nyt ud.

Søndag eftermiddag undersøger politiet et mistænkeligt dødsfald, der er sket ved en varmestue.