Adskillige udrykningskøretøjer var fredag til stede, da der pågik en større brand i et hus. Lørdag ankom teknikere til stedet – her gjorde man sig flere overraskende fund.
“Røg og flammer er gået gennem taget.”
Sådan lød det fredag eftermiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede ved en voldsom brand. Både politi og brandvæsen var i den forbindelse til stede.
Lørdag viste nye billeder fra stedet, at politiet igen var ankommet – denne gang med to patruljer.
Søndag eftermiddag er det så kommet frem, at ordensmagten har gjort sig nogle særdeles opsigtsvækkende fund på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Ekstra Bladet, der har været i kontakt Christian Illum, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, om fundene på Hillerødvej i Frederiksværk.
Da teknikere ankom lørdag, for at foretage tekniske undersøgelser af det brandskadede hus, fandt man nemlig hash på stedet.
‘Det er 64 hashplanter, cirka to kilo pot, to joints og et regnskab, der indikerer, at der foregår narkohandel,’ lyder det fra vagtchefen til mediet.
Huset tilhører en 75-årig mand, der nu er blevet sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Ifølge Ekstra Bladet er der intet, der tyder på, at branden har været påsat.

