Erhvervsministeriets netop offentliggjorte Redegørelse om Bedre Regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Dansk Industri kalder udviklingen “voldsom” og advarer mod, at den kan skade konkurrenceevnen.
Ifølge redegørelsen har ny regulering i 2024 alene medført årlige byrder på næsten 10 mia. kr. for erhvervslivet – en firedobling i forhold til de foregående fem år tilsammen. Størstedelen, ca. 9,7 mia. kr., skyldes EU-lovgivning – især krav om bæredygtighedsrapportering under det såkaldte CSRD-direktiv.
“Det her er helt vildt,” siger vicedirektør i Dansk Industri, Kim Haggren. “Virksomhederne bruger i dag milliarder på rapportering og systemer, som kunne være gået til grønne investeringer.”
Han understreger, at Dansk Industri bakker op om bæredygtighed, men at de konkrete regler er blevet for komplekse og bureaukratiske. “Det er hverken klogt eller bæredygtigt.”
Digitalisering kan give lettelser
Redegørelsen peger også på, at digitalisering – fx elektronisk fakturering og digital bogføring – potentielt kan spare virksomhederne op mod 9 mia. kr. årligt, hvis løsningerne bliver bredt fuldt ud.
Dansk Industri håber, at Danmark vil bruge sit EU-formandskab i anden halvdel af 2025 til at fremme regelforenkling: “Vi har brug for færre, smartere og enklere regler, der fremmer vækst og grøn omstilling – ikke kvæler den,” siger Kim Haggren.
Året før
Ifølge Erhvervsministeriets Redegørelse om Bedre Regulering for Erhvervslivet 2023 blev der i 2023 indført nye regler, der medfører årlige byrder på cirka 705 millioner kroner for danske virksomheder. Heraf stammer omkring 569 millioner kroner fra EU-regulering, mens nationale tiltag udgør cirka 221 millioner kroner. Samtidig blev der gennemført lettelser for cirka 85 millioner kroner. Derudover medførte nye regler omstillingsomkostninger på cirka 1,7 milliarder kroner, primært som engangsudgifter i forbindelse med tilpasning til ny regulering.
Redegørelsen fra 2023 viser, at hensynet til grøn omstilling, miljø og klima var det mest fremtrædende samfundsmæssige hensyn bag både national og EU-regulering i 2023. Det afspejler en stigende tendens til at integrere bæredygtighed i erhvervsreguleringen.
For at imødegå de administrative byrder foreslog regeringen blandt andet at fremme digitalisering og automatisering af erhvervsrapportering, herunder udbredelse af elektronisk fakturering og brug af kunstig intelligens. Disse initiativer forventes at kunne reducere virksomhedernes administrative omkostninger betydeligt.
Enigt Folketing giver forældre i sorg og med syge spædbørn bedre barselsvilkår
