Tilfældig skuddræbt ved tankstation: Nu er der nyt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet kommer nu med nye oplysninger om gerningsmændene i en voldsom sag, hvor den 21-årige Søren Koch blev skuddræbt i sin bil ved en tankstation.

Det var både meningsløst og uretfærdigt, da 21-årige Søren Koch i 2022 blev skuddræbt i sin bil ved en tankstatation.

Den unge mand, der ikke var involveret i det kriminelle miljø, var et tilfældigt offer i den verserende bandekonflikt. Sådan lød meldingen fra politiet.

Sidenhen har der var en intensiv efterforskning i gang for at finde de ansvarlige for Søren Kochs tragiske død. Og nu er der nyt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Søren Koch var holdt ind ved en tankstation, da der pludselig blev skudt mod ham.

En 31-årig mand blev tidligt fredag morgen anholdt i sagen om drabet på Søren Koch, der blev skudt i marts 2022.

Det fortæller Østjyllands Politi til Ritzau.

Manden bliver stillet for en dommer i Retten i Aarhus klokken 11.

Han er sigtet for drab og medvirken til drab, men den 31-årige er ikke en ny mistænkt i sagen.

Tilbage i 2024 blev han løsladt efter længere tids varetægtsfængsling i sagen, da der ikke dengang var grundlag for fortsat at have ham fængslet.

Men det nar nu ændret sig, oplyser politiet, der dog ikke vil sige nærmere om hvorfor.

– Vi vurderer, at der nu er et fornyet grundlag, hvorfor han vil blive fremstillet i grundlovsforhør med en anmodning om varetægtsfængsling, udtaler efterforskningschef Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi på Politi Update.

I sagen er der også en anden mistænkt, som er tilbageholdt i Nordirland og ventes udleveret i næste uge.

Drabet fandt sted 8. marts 2022, da den 21-årige Søren Koch sad i sin bil på en tankstation i Viby J.

Ifølge TV 2 Østjylland var Søren Koch under uddannelse til bygningskonstruktør.

Se også
Politiet afspærrer område ved sø: Har tilknytning til flere alvorlige forbrydelser
Annonce

Annonce