Vej helt lukket: Bil smadrer ind i elmast

Både politiet og beredskabet er mandag aften til stede, efter et uheld. Her er en spiritussigtet mand braget ind i en elmast.

En vej er lige nu spærret i begge retninger, efter en bilist er braget ind i og væltet en elmast.

Adskillige udrykningskøretøjer befinder sig på stedet, hvor det er en spiritussigtet 30-årig mand, der er endt i et solouheld.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Elmasten er knækket.

Det oplyser Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Viborg Folkeblad.

Lokalmediet oplyser desuden, at myndighederne i øjeblikket arbejder på at finde ud af om der stadig er strøm i masten.

Hvis der er det, kan der gå meget længe inden Holstebrovej, mellem Viborg og Ravnstrup, kan blive genåbnet.

Ifølge TV Midtvest er den 30-årige mand blevet kørt til tjek på sygehuset.

Hvad hans tilstand er vides ikke.

Udrykningskøretøjerne er strømmet til, efter et voldsomt færdselsuheld på en landevej tidligt mandag aften. Her er en bil endt i vandkantet, efter et frontalt sammenstød med en anden bil.