Der er ingen tvivl om at der er skår i forholdet for tiden. I dag ankommer JD Vance til Grønland og der er angiveligt lagt i kakkelovnen, da det forventes at han vil svine Danmark godt og grundigt til.
Det er i dag, at Trumps oppustede marionetdukke ankommer til Grønland.
Vicepræsidenten JD Vance og resten af hans amerikanske entourage ankommer til Grønland kort før klokken 17.
Hvis man skal tro på, hvad CNN melder ud, så kan Danmark godt vente sig.
Ifølge det amerikanske medie vil JD Vance således bruge besøget at kritisere danske politikere.
“Desværre har danske ledere i årtier behandlet det grønlandske folk dårligt. De har behandlet dem som andenrangsborgere og set til, mens infrastrukturen på øen er gået i forfald,” siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til CNN.
“Det kan vi forvente, at vicepræsidenten vil fremhæve,” tilføjer embedsmanden.
Det er den amerikanske base Pituffik Space Base i Nordgrønland, som JD Vance sammen med sin hustru, Usha Vance, vil besøge.
USAs nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright forventes også at deltage i besøget, om end det ikke er blevet bekræftet af Det Hvide Hus. Med egne ord besøger JD Vance basen for at ‘se, hvordan det står til med sikkerheden i Grønland’.