51 kommuner i fare for oversvømmelser

Illustrationsfoto.

En ny risikokortlægning vurderer, at 51 kommuner er i farezonen for oversvømmelser.

Statistisk set forekommer stomfloder hvert 20. år.

Allerede i slutningen af dette århundrede bliver det dog med alt sansynlighed i stedet hvert andet år.

Derudover vil både 100 og 1.000 årshændelser, der medfører oversvømmelser, også ske hyppigere i fremtiden.

Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen i en pressemeddelelse.

Over halvdelen af landets kommuner i risikozonen

Kystdirektoratet står bag en ny analyse, der bygger på netop de to scenarier i en risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder.

Det betyder, at 51 af landets 98 kommuner nu udpeges som værende i særlig risiko for oversvømmelser fra hav og vandløb.

Ministeriet oplyser, at kommunerne derfor nu skal udarbejde konkrete risikostyringsplaner, så man i fremtiden kan håndtere oversvømmelserne.

‘Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark. Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning,’ siger miljøminister Magnus Heunicke.

(Artiklen fortsætter under infoboksen)

Forpligter kommunerne

I 2025 vil de udsatte kommuner modtage mere detaljeret data, samt kort for risikoområderne fra Kystdirektoratet.

Derefter forventes det, at de udarbejder konkrete risikostyringsplaner. Til det får de vejledning og sparring fra Kystdirektoratet.

‘Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene,’ siger miljøministeren og fortsætter:

‘De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer. Fra statens side hjælper vi med data, målrettet rådgivning og også medfinansiering af aktuelt 38 kyst- og erosionssikringsprojekter rundt om i Danmark via Kystpuljen,’ siger Magnus Heunicke.

Allerede fra 1. januar 2025 kan det være slut med benzin- og dieselbiler i flere byområder. Det er nemlig kun brint- og elbiler, der må køre i zonerne.