Trods regn og blæst mødte hundredevis op for at fejre juletræstændingen og kickstarte julemåneden på Bornholm.
Julen er så småt ved at gøre sit indtog rundt omkring i Danmark.
Torsdag den 28. november blev det Bornholms tur.
Juletræet på Store Torv i Rønne blev således tændt torsdag eftermiddag klokken 16. På trods af regn og blæst var der stadig traditionen tro opbakning med et stort fremmøde på pladsen.
Hundredevis af mennesker var således mødt op for at fejre begyndelsen på julemåneden. Her havde de tilmed mulighed for at nyde den hyggelige julestemning med varm kakao og risengrød.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Juletræstænding har gennem mange år været en fast tradition, der har samlet både lokale og besøgende hvert år.
Formanden for Rønne Handelsstandsforening, Jan Bidstrup, takkede ligeledes de fremmødte.
Her fremhævede han desuden, at byens smukke udsmykning kun var mulig takket være den støtte, som de lokale butikker modtager.
Presse-fotos.dk var til stede, da juletræet blev tændt på Bornholm og bringer nogle billeder fra begivenheden. Se billederne nedenfor: