Albansk pantsamler voldtager dansk kvinde

En grim sag har ramt forsiderne, hvor en albansk mand har voldtaget en dansk kvinde. Den albanske statsborger har sagt, at han er kommet til Danmark for, at tjene penge ved at samle pant. Nu har han fået sin dom i retten.

Den albanske mand, som nu er dømt for voldtægt og voldtægtsforsøg, kom til Danmark i løbet af sommeren. Det gjorde han angiveligt for at tjene penge ved at samle pant.

Det var den 1. september tidligere på året at de voldsomme overgreb fandt sted i det centrale København.

I følge anklageskriftet skulle de to overgreb have fundet sted på Kultorvet, og senere i Ørstedsparken.

Den albanske statsborger er blevet idømt to års fængsel. Herefter skal han udvises af Danmark for bestandigt.

Den danske kvinde har dermed fået rettens ord for, at hun blev forsøgt voldtaget og voldtaget af den albanske mand.

“Jeg er tilfreds med, at han blev dømt i overenstemmelse med anklageskriftet. Retten lagde vægt på forurettedes forklaring, som de fandt troværdig og konsistent i hele sagsforløbet. Mod tiltaltes forklaring, der divergerede voldsomt, hvilket retten udtalte var grunden til, at de lagde vægt på hendes forklaring”, siger Andreas Juhl, der er anklager ved Københavns Politi til B.T.

Søgte efter alkohol sammen

Den skæbnesvangre aften havde kvinden mødt manden ved Nørreport Station.

Det kunne de to parter blive enige om, men det stoppede også her.

I mandens version havde de haft samleje to gange, som altså skulle være sket med kvindens samtykke. Første gang på et offentligt toilet på Kultorvet, og senere på aftenen skulle de have haft samtykkende samleje i en sovepose i Ørstedsparken.

I anklageskriftet, som B.T. har fået indsigt i, forklarer kvinden, at hun først blev forsøgt voldtget på det offentlige toilet omkring klokken 22:00.

Her fik hun vristet sig fri, selvom den albanske mand holdte fast i hendes arme, mens han forsøgte at tvinge sig til penetration.

Ved midnatstid var de to parter i Ørstedsparken.

Her faldt kvinden i søvn, hvorefter manden trak hendes underbukser ned og fastholdt hende på et tæppe og gennemførte voldtægten af hende.

Sur over udløsning

Anklager ved Københavns Politi Andreas Juhl fortæller til B.T., at den 36-årige mand blev dømt efter anklageskriftet. Desuden lagde retten vægt på, at dømte mand har skiftet forklaringer under sagen.

Allerede tilbage i september blev den 36-årige albaner varetægtsfængslet, hvor han nægtede ethvert kendskab til kvinden.

Under sine afhøringer hos politiet og i grundlovsforhøret forklarede han, at han aldrig havde mødt eller set kvinden.

Til retssagen fortate han, at kvinden blev sur over, at han fik udløsning under deres samleje i Ørstedsparken.

Men retten fandt mandens forskellige forklaringer for utroværdige og lagde i stedet vægt på kvindens forklaring.

Kvinden fortalte, hvordan det var planen, at hun skulle købe alkohol sammen med albaneren. Derfor forlod de Nørreport Station sammen.

De begge skulle på et tidspunkt tisse og ville derfor gøre brug af det offentligt toilet ved Kultorvet. Her fulgte manden med kvinden ind på hendes toilet og gav sig i kast med sit første voldtægtsforsøg den aften.

Efterfølgende forlod de stedet for at finde noget alkohol.

Senere, da de havde infundet sig i Ørstedsparken, faldt kvinden i søvn på mandens sovepose, da hun var træt og påvirket af alkohol.

I retten fortalte kvinden om en brat opvågning. Pludesligt lægger den 36-årige albaner sig ovenpå hende, hvor han holder hende fast, trækker underbukserne ned på kvinden og begår en fuldbyrdet voldtægt.

Den albanske mand har anket dommen til landsretten.

“Vi mener, at straffen er for lav i forhold til, hvad manden er blevet dømt for”, siger anklager Andreas Juhl om dommen.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal for landsretten.

Anders Fogh Rasmussen er ude med en kras kritik af danskerne, som han kalder for en flok forkælede børn.