Advokat styrede selskaber fra kælder – tiltalt for milliard-hvidvask

I alt er fire personer tiltalt i kæmpe sag om hvidvask. Fredag er navneforbud ophævet for tidligere advokat.

Den tidligere advokat Lars Philip Comerford er blandt de tiltalte i en sag om hvidvask af næsten to milliarder kroner.

Det kan fortælles, efter at navneforbuddet mod den 63-årige jurist er blevet ophævet fredag, skriver Ekstra Bladet.

Sagen er blevet døbt Operation Atlas af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket sagen.

I oktober blev der rejst tiltale mod Lars Philip Comerford og tre andre i sagen. Den tidligere advokat er tiltalt for hvidvask for mere end 1,9 milliarder kroner og er varetægtsfængslet i sagen.

Den anden mand – en 66-årig svensk statsborger – skal have hvidvasket for 802 millioner kroner.

De to kvinder – en på 41 år og en 39-årig tysk statsborger – skal have hvidvasket for henholdsvis 1,9 milliarder og 367 millioner kroner.

Ifølge NSK skal Lars Philip Comerford som direktør i fem danske selskaber have hvidvasket pengene for flere selskaber gennem konti i banker både i ind- og udland.

Hvidvask er et forsøg på at skjule, at pengene stammer fra kriminalitet.

Retten har afsat 56 dage til at behandle sagen. Retssagen begynder 20. januar 2025, mens sidste retsdag er 6. marts 2026.

Et sandt flammehav har destrueret flere rækkehuse i et ellers roligt kvarter. Presse-fotos.dks udsendte beretter om en kollosal varme.