Flere betjente sparket i ansigtet: Hjælp med at finde denne mand

Manden på billedet er efterlyst i en grov sag, hvor flere betjente er blevet udsat for vold. De tre betjente er blevet sparket i ansigtet og i brystet. Nu søger politiet hjælp i offentligheden.

Voldsepisoden har fundet sted den 3.oktober i forbindelse med kampen mellem FCK og polske Jagiellonia Bialystok.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Københavns Politi har offentliggjort dette billede af manden.

“Han er mistænkt for ca. kl. 23.30 at have udøvet vold mod tre betjente blandt andet med spark i bryst og ansigt. Københavns Politi offentliggør nu billeder af den mistænkte, og er der borgere, der kan genkende manden på billedet, bedes man kontakte politiet på tlf. 1-1-4 eller på mail kbh@politi.dk”, lyder det i pressemeddelelsen.

Han beskrives som:

  • Mand
  • Lys i huden
  • 35-45 år
  • Ca. 170-175 cm 
  • Almindelig af bygning
  • Kronraget med skægstubbe omkring mund og kinder
  • Iført sort vindjakke med logo af Jagiellonia Bialystok på venstre bryst samt rød krave/hætte, sort T-shirt med hvidt print på brystet, mørkeblå/grå jeans og sorte sko. 

I en anden alvorlig sag kan politiet bekræfte, at der er blevet affyret skud natten til mandag. Politiet har været massivt til stede efter meldingen.