Fogedforretning går helt galt

OBS: Presse-fotos.dk har efterfølgende været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at hverken politiet eller gerningsmanden har affyret skud. Til gengæld har manden i huset affyret skud med en signalpistol

Voldsomme scener udspiller sig torsdag eftermiddag, hvor der både er affyret skud den ene og den anden vej. Nu står huset i flammer.

PFDK er lige nu til stede ved en voldsom situation.

Ifølge redaktionen oplysninger drejede det sig indledningsvist om en fogedforretning, som altså tog en dramatisk drejning.

Manden valgte at forskanse sig i huset.

Brandvæsnet var på vej til meldingen om brand i kolonihuset. De blev bedt om at vente, da politiet altså havde særdeles travlt på stedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politi massivt til stede.

Det fik de dog efterfølgende lov til, og de knokler lige nu med at kontrollere flammerne i kolonihavehuset.

Røgudvikingen fra branden er kraftig.

Situationen udspiller sig på Gyvelstien i Glostrup.

Ifølge PFDKs oplysninger satte manden selv ild til huset efter skududvekslingen.

Sagen bliver fulgt tæt, og vi opdaterer historien, så snart nye oplysninger fremkommer.

PFDK har mange gange forsøgt at få bekræftet oplysninger hos Københavns Vestegns Politi – igen uden held. Derfor vælger redaktionen at frembringe oplysninger i sagen, vi er bekendt med fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Samme eftermiddag er politiet og beredskabet hastet til et færdselsuheld, hvor en Range Rover er braget ind i et lyssignal.